123 / 183
CHICAGO, DETRO IT, NIAGARA
113
En anden Snes Stykker, de maskininteresserede, førtes af den
utrættelige Hr.
Corijdon
til »Deerings Harwester Works«, hvor de
fulgte Gangen i en Høstmaskines Tilblivelse lige fra det Øjeblik,
da de Stabler af Raajern, som opfyldle Gaardene, gik i Smelte
ovnen, til Maskinen fuldt færdig stod og drev af skinnende rød
Farve og ventede paa at blive sendt ud i Verden.
Gennem StøbeMerne gik det, gennem Maskinhallerne, hvor
hver Maskine med eet Slag formede de enkelte Dele, saa de nøje
passede ind i Helheden, forbi Svejseovnene, hvor krumvalsede
Staalstænger i et Nu føjedes sammen til Hjulenes Ringe, gennem
Snedkerierne og Malersalene og Spinderiet med dets 1342 Spinde-
maskiner, der omformer den Hamp, som vokser i Mexiko og
bruges til at binde Negene sammen med paa den sjællandske
Rugager og den australske Hvedemark, gennem det vældige
Maskinrum, hvor Fabrikkens Hjerteslag lød os majestætisk og
uforanderligt i Møde. Turen sluttede i de enorme Lagerrum,
hvorfra efter Sigende daglig 300 Jernbanevogne, fyldte med Ma
skiner, sendes ud mod alle Verdenshjørner.
Gennemgangen var baade langvarig og omhyggelig.
En af
dé ikke-maskininteresserede, som tilfældig var kommen med paa
denne Ekspedition, var mod Slutningen mere død end levende.
Han skummede af Harme. »Er der nogen Mening i at slæbe
mig om her, saa jeg er ødelagt Resten af Dagen! Nej, lad ham
der«, — det var Ingeniøren, som viste rundt — »lad ham komme
til Middelfart! Der har vi en Fabrik, hvor der laves Søm, og
der skal han blive sluppet ind Mandag Morgen og saa ikke faa
Lov til at slæbe sig derfra før Fredag Aften. Jeg skal ikke have
Spor af Medlidenhed med den Karl«.
Eftermiddagen anvendtes paa samme Maade til at samle Ind
tryk gennem Resøg paa Ribliotek og Kunstmuseum ellei gennem
en dejlig Køretur langs Michigan ad Sherman Road ud til den
prægtigt beliggende Villaby Evanston, hvor bl. a. Hvedekongen
Pattens
smukke og ejendommelige Hjem tiltrak sig vor Opmærk
somhed. Knudsen-Kvartetten havde den smukke Tanke at aflægge
et Resøg paa Alderdomshjemmet hos den gamle, blinde Studenter-
sanger
Theo. E llb erg,
der fældede Glædestaarer ved at høre sin
Ungdoms Sange baaret frem af de unge, friske Stemmei.
Det havde fra først af været Hensigten, at vi ved vor Tilbage
komst til Chicago skulde have givet en »Grand Fare well Concert«,
men forskellige Omstændigheder bevirkede, at dette maatte op-
gives.
Om Aftenen samledes vi derfor efter Indbydelse af vore
danske Sangerbrødre, Foreningen »Harmonien«, med disse i den
8
R e jse n til A m e rik a