127 / 183
CHICAGO, DETRO IT, NIAGARA
117
Niagara! Niagara!
Hvilken Fest over det Ord! En Fanfares Klang i det Navn!
Hør blot de tre a’er, magtfuldt følgende hverandre!
Hør disse tre aabne fulde Vokaler, — hør, hvor de toner, se
hvor de maler Billedet frem !
Niagara!
En Fest i Farver. En frodig Friskhed overalt; over Stier,
over Plæner, over langtsvungne Højder. En Luft, der er mættet
med Fugtighed, saa velgørende ren at indaande. Alle Klæder
bliver klamme, det drypper fra Broer og Rækværk, det blinker
fra Blade og Sporvognes Tag. Det er, som usynlige Skyer havde
draget deres fugtige Aande hen over det udstrakte Landskab.
Dette morgenfriske Udsnit af Amerikas Natur mødte vort Øje
for første Gang den 3. Juni 1911. Det bevarer siden et uudslette
ligt Indtryk deraf.
Det var vor første hele Fridag, vor eneste virkelige Hviledag.
Ogsaa af den Grund imødesaa vi den med Glæde, foi vi havde
jo hidtil udvist en ganske amerikansk Aktivitet og var vel nok
lidt medtagne. Og laa end vor Opgave væsentlig paa andre Om-
raader, vilde vi dog gærne hjembringe med os nogle Indtryk af
Amerikas Natur.
Det største og stærkeste skulde vi faa den Dag. —
Vi havde forladt Detroit, »den skønne By ved Strædet«, den
foregaaende Aften i
full
dress.
I vore to \ ogne lykkedes det os i
Løbet af Natten under Kørslen gennem Canada at gentage Scenen
fra vore tidligere Natture med forøget Rutine. Det gik nu saa let
at overfuse den, der var kommen først til Mølle, det var et Øje
bliks Sag at sende en ophængt Kjole, hvis Skøder daskede en
om de spejdende Øjne, hen i Vognens fjærneste Krog. Samme
steds fandtes om Morgenen talrige umage Støvler. Det lykkedes
Levysohn at finde den længste, Tvermoes den korteste Køje. Alt
var saaledes i bedste Orden. Kun vilde Nissen absolut denne
Gang ligge over, og Holbøll paa ingen Maade under.
At for
øvrigt i Nattens Løb Kufferter og Huer, grønne Baand og brune
unævnelige indgik forskellige illegitime Forbindelser, mens deres
respektive Ejermænd søgte Lise i de nyerhvervede Pyjamas,
behøver blot at antydes for til lulde at blive evident.
— — Solen var allerede kommet godt op paa Himlen, da
de opmærksomme Beboere af den Stad
N iagara Falis
blev et
ejendommeligt Optog var. Ud af to paa Jærnbaneterrænet om
trent midt i Byen frakoblede Waggoner plumpede een elter een en
Flok Mandfolk — Herrer var det da tvivlsomt, om man kunde
kalde dem, saadan som de saa ud. Selv om de ikke ligefrem,