133 / 183
CHICAGO, DETRO IT , NIAGARA
123
borte ligger de to Smaabyer Queenston og Lewiston, der bliver
Niagarafloden bred, rolig og sejlbar, endog for større Dampere.
Den høje, bratte Skrænt for Enden af »the Gorge« angiver det Sted,
hvor i en ukendt og fjern Fortid Niagarafloden styrtede sine
Vandmasser ud over Brinken.
Hele den 10 Kilometer lange
Strækning fra delte Sted til Faldets nuværende Plads har dette
gennem utalte Aartusinders smaa Overgange dannet den uhyre
Rende i Jorden, der nu gaar under Navnet
»the N iaga ra Gorge«.
Vi forlader nu His British Majesty’s Land og naar over den
store Hængebro atter Mr. Tafts Frihedshjem. En Sløjfe paa Spor
linien bringer Vognen ned i Højde
med Vandet, hvis turbulente Masser
og rasende Fart under vor paaføl
gende Optur gennem Kløften ganske
nær Bredden afgiver et imponerende
Skue. Ejendommeligt er det at se,
hvorledes Vandmasserne skruer sig
op mod hinanden fra begge Sider,
saa at Vandet i Midten af Floden
staar flere Meter højere end ved
Bredderne. Vi kører dybt neden
under de to svære Jærnbroer, og
følgende Klippevæggens Konturlinje
naar vi omsider tilbage til vort
Udgangspunkt i Byen. Her forestaar
der os imidlertid en ny Overraskelse:
vi skal ned og sejle forbi Faldet.
En og anden opgjorde vistnok nu
for alle Tilfældes Skyld sit Synde
register. Enkelte vovede det ikke. En Elevator i Klippen bragte
os ned til den lille Dampbaad, som et Øjeblik efter saas befolket
af en Skare sorte Kutte- og Hætfemænd. Nu gik det af Sted mod
Strømmen fra Hvirvel til Hvirvel, — underligt at vi ikke sugedes
ned! — , vi stred os i Tag paa Tag, stødvis, forbi American Fail
og Goat Island helt hen til Horseshoe Fali og tæt ind derunder.
Det var at friste Naturkræfterne, — men Lykken stod den kække
bi; vi kom alle velbeholdne hjem igen, og paa Bunden af den
dybe Elevatorskakt gav vi inden Opstigningen vor Stemning Luft
ved Afsyngelsen af flere af vore pompøseste Sange — som »Strids
bon« og »Stå stark« — der tor dem, der stod ved Skaktens
øverste Munding skal have lydt med en ejendommelig, mystisk
Klang, som vældede de højtidelige Toner op fra Jordens Indre.
Langt ud paa Eftermiddagen kom vi hjem til Hotellet, og først
Axel Hellrung.