139 / 183
Ved Hjemkomsten til »Hotel Davenport« viste der sig imidlertid
<en meget væsentlig Hindring for Omklædningen: Bagagen var
ikke ankommet. Da vi skiftede Tog i New York paa Vejen til
New Haven, var vore Kufferter ikke i rette Tid blevet overført
fra det ene Tog til det andet.
Thalberg
for omkring som en Flue
i en Flaske og kommanderede paa den vidunderligste Blanding
af Amerikansk .og Svensk.
Machold
lod sig overhovedet ikke se.
Han telegraferede og telefonerede ustandseligt. »Kommer, kommer
ikke, kommer, kommer ikke,« lød Bulletinerne. Og saa kom
Tøjet dog til sidst. Kl. 8 traadte Machold sejersstolt ind paa
Hotellet, og et svingende Læs Kufferter rullede frem for Døren.
Men nu stod Spørgsmaalet, om vi kunde naa at klæde om, for
om et Kvarter skulde Koncerten begynde. »Skal, skal ikke, skal,
skal ikke,« lied det nu. Men vi skulde, og Gang kom der i os
alle. Om det saa var den i nogen Maade flegmatisk anlagte
Farsøe, mærkedes det paa ham. I Stedet for at vente paa Eleva
toren tog han Trapperne i tre Spring.
Hjemmevante, som vi efterhaanden var blevet i vore Kufferter,
fandt vi ilsomt vort Festskrud frem og fik det paa, og i Overens
stemmelse med det amerikanske Koncertpublikums før omtalte
^ Opfattelse af præcis Mødetid, naaede vi i god Tid til »Woolsey
Hall«, Yale Universitetets smukke Koncertsal, der saa meget
minder 0111 Odd Fellowpalæets store Sal herhjemme, — er blot
inaaske endnu bedre at synge i.
Professor
E. B. Reed
holdt i varme og musikforstaaende Ord
paa Universitetets Vegne en Velkomsttale til os, og Koncerten
forløb som de foregaaende under stor Begejstring fra de ca.
1000
Tilhørere. Vi noterede
14
Ekstranumre.
Som alle andre Steder, hvor vi var sammen med Danske,
mærkede vi, at de var glade for at have os imellem sig. Og
Talerne ved den paafølgende Banket udtrykte alle det samme.
D’Hrr.
Søren Iversen
, Pastor
Gjørup
(som indstændigt paalagde os
.at tage »roligt og fanatisk« for os af Retterne),
Jens L. Paulsen,
E inar Bagger
og Ingeniør
Warberg
endte alle, hvad enten de talte
'Grundlovens (det var den
5
. Juni) eller Yale Universitetets Pris,
med at udtrykke deres Glæde over vor Sang og
over at være
sammen med os.
Et Udtryk for det samme modtog vi, da vi dennæste Morgen
stod i Begreb med at stige ind i Toget.
En gammel Mand trængte frem til vor Klynge, stak en af os
-et Brev i Haanden og bad ham læse det, naar Toget var gaaet.
Det lød saaledes:
(Rejsen til Amerika
TROY, NEW HAVEN, PERTH AMBOY, NEW YORK, H JEMREJSEN
129
9