146 / 183
1 3 6
TROY, NEW HAVEN , P ER TH AMBOY, NEW YORK, HJEMREJSEN
Afsked fra New York.
Ingen jordisk Magt! Ja , naturligvis med Undtagelse af Madklok
ken eller rettere Madtrompeten, der lokkede med en saa daarende
Klang, at det var umuligt at være den overhørig.
Vi nød disse Dage, da Havet laa i stille, blanke Dønninger,
mens Flyvefisk hævede sig op for Skibets Stævn og styrede bort
med Solglans over Ryg og Finner og plaskede ned som smaa
Blikplader, der svirpes hen over Vandspejlet, — eller disse stille
Aftener med Maaneskin og Stjerneskud, med Morild, der straalede
og glimtede i hver Bølge, som skummede bort fra Boven. I saa-
danne Aftener søgte vi de Sange frem, som Aarene igennem nu
og da havde hørt til Sangforeningens rige Repertoire, men som i
Tidens Løb havde maattet give Plads for andre, Stumper af halv-
Hvor nød vi de kommende Dages Ro! For det kan ja
ikke nægtes, at det havde været en forceret og anstrengende Tur.
Ved de sidste Koncerter i New Haven og New York havde det
været med Anspændelse af alle vore Kræfter, at vi havde gennem
ført Programmet. Men det var lykkedes, og den uundgaaelige
Slappelse efter denne Sætten de sidste Kræfter ind meldte sig nu
ganske naturligt. Naar en Sanger i disse første Dage, hvor Solen
straalede saa varmt og huldsaligt over os, havde faaet sig anbiagt
i en af de magelige Liggestole, hvad enten det nu var hans egen
eller ej. — ingen jordisk Magt formaaede at rokke ham derfra.