55 / 183
N EW YORK — P E R T H AMBOY
45
Med P rem ierefeber i B lodet traadte vi om Aftenen ind paa
den flagsm ykked e T ribun e i »Carnegie Hall« (New Y o rk s største og
fineste Koncertlokale), hvo r et Ko r a f 150 danske og skand inaviske
S angere h ilste os med Griegs »Sangerhilsen«. P røvende sendte vi de
første T on er a f »Der er et yndigt Land« ud over den tætpakkede
Sal. Jo , det k lang udmæ rket, og P ub likum v a r modtageligt. B ifa l
det steg og steg. »Brede Sejl«, »Kornmodsglansen« og »Ola« efter
fulgtes a f b ragende H aandk lap og Raab om Gentagelse. Men aldrig
h ar v i hørt Mage til Ju b e l som den, der hilste »Du gam la,
du fria«. Det v a r som en Torden , der lød fra de 3000 P ar tram
pende Hæle og klappende Hænder. Ek stranumm er fulgte paa
E k stran um m e r; det va r, som om Koncerten aldrig skulde ende.
E n endogsaa efter am erikan ske Fo rho ld mægtig Buket
50 m ands
høje Roser, een til hver a f Sangerne — b lev kastet op til os, en
nydelig, ung Dam e bragte en L avrbæ rk ran s. Hu rraraab , Viften
med F la g og Lomm etø rk læder fra hvert Menneske i Salen h y l
dede os, da vi forlod T ribunen , Dam erne rev B lom sterne a f deres
K jo ler og strøede dem mod os. Oppe fra en Loge lyste Miss
K e t-
c h a m s
lykk e lige Sm il efter os.
Sejren v a r vunden. Nu vidste vi, at vo r T u r vilde b live et
T rium ftog.