50
WA SH IN G T ON
b laa H immel samm en med de strenge og væ rdige L in ie r i den
majestæ tiske B ygn ing. I stille Betagethed sad vi og nød al denne
R igdom og glædede os over det B lik for, hvad monum en tal A rk i
tektur kræ ver, som de Mænd m aa h ave væ ret i Besiddelse af, der
havde sam let K ap ito lium , Kongressen s B ib lio thek og alle de andre
P ragtbygn inger paa Højderne ved Potom acfloden og vel at mærke
levnet P lad s om dem, saa Synet a f dem kan nydes paa tilstræ k
kelig stor A fstand. Det er ikk e uden Grund, at W ash ington h ar
faaet Navnet »the city o f m agn ificen t distances«.
Langsom t, ganske langsom t kørte vi ned ad den fornemme
P en n sy lv an ia Avenue Men nu begyndte der at vaagne andre T a n
ker hos os. Fo rtry lle lsen v a r løst, og de mere m aterielle Læ n g s
lers Orm gnavede. Sulten, Tørsten og først og fremm est T rangen til
at komm e i Berø ring med Vand meldte sig som uafviselige Gæ
ster. Det ene Autom obil fik F arten op ; men det andet gik lan g
sommere og langsomm ere. E n Henstilling til dettes Chau ffø r om
at kø re den nærmeste Vej og at køre hurtigere h jalp intet. Han
havde Ordre til at kø re denne Vej, og Autom obilet kunde ikke
køre h u rtigere; men om 10 M inutter skulde vi væ re paa Hotellet.
De 10 M inutter gik, og Chau fføren mente stadig, at der endnu
kun v a r 10 M inutters K ø rsel til Hotellet. Den anden Vogn v a r
længst forsvundet — ligesom vo r Taalm od igh ed . E n h a lv Snes a f
Sangerne gjorde Mytteri, stod a f og kap rede et P a r Vogne. Mellem
Chau fføren og den lille, trofaste Sk are , der endnu holdt ud, blev
Fo rho ldet mere og mere spændt, og Spændingen ku lm inerede, da
Vognen helt gik i Staa, og en a f de m ange Fo tografer, som poste
rer sig rundt paa Gaderne fo r at »skyde« Tu rister, gjorde sig
rede til at forevige Ø jeblikket. Da b rast de sidste B aand , og alle
som een søgte vi hen til den nærmeste Politibetjen t for at faa
Vejen til »The Grafton« at vide. V i kom med Sporvognen, og Kl.
godt 5 naaede vi Hotellet, hvo r den øvrige Del a f Koret stod og
spejdede ængsteligt efter os.
Støvede og svedige gik vi i L a g med et let M a a ltid ; thi det
gjaldt jo om at b live færdige, saa vi kunde væ re i »Det hvide Hus«
Kl.
6
. Skøn t de fleste a f os saa frygtelige ud, gled Sandw ichene og
Øllet ned med forbløffende Lethed. V i styrtede nu over K u ffer
terne, og den ene efter den anden fo rsvand t med sin B agage for
at kunne møde, »i fuld K rigsm aling«, i rette T id.
Fo rh o ld sv is præcist vandrede vi i sluttet T rop til P ræ sid en
tens Bolig, alt imens vi, saa vid t det lod sig gøre, regnede ud,
hvo r meget de 10 7 ° F ., som Term om etret uden for Hotellet viste,
betød i europæ iske Grader. A f en Hæ rskare sorte T jenere førtes
vi gennem en Ræ kke lyse, kølige Gem akker og lange Ko rrido rer,