66 / 183
CHICAGO
gende
a f Sted i am erikan sk Tem po førte Toget os gen
nem M ary land- og A lleghanyb jergene, som vi nød Synet
a f i Negligé. Der va r ingen Deputationer i Vente, og vi
havde vo re egne P u llm an ca rs, h vo rfo r saa ik k e gøre sig
L iv e t behageligt! De lave, kuplede B jerge h en rev os
ikk e til B egejstringsudb rud , men under jæ v n , mun ter P a ssia r
sad vi og lod Naturen brede sin Ro over os, kun nu og da for
styrret i Idyllen , n a ar
C h r. G o t t s c h a l c k
kom og borede sin Satires
Dolk i en eller anden a f os. Hist og her forsøgte et B ridgeparti
at slaa T iden ih je l; men V arm en , som lidt efter lidt b lev mere og
mere uudholdelig, Støvet og Røgen, som trængte ind overalt, den
ustandselige Raslen og Slingren frem og tilbage under den v an vit
tige F a rt virkede sløvende paa os alle, efterhaanden som Dagen
skred frem.
Da vi nærmede os P ittsburgh, kom der dog snart L iv i Ge
mytterne igen. Ræ kke efter Ræ kke a f Højovnsan læ g og Staalvæ r-
k er mødte vo rt Øje, Smelteovnenes Ildtunger sendte deres fla k
kende Skæ r ud over hele Egnen og gav alt et eget fan tastisk, vildt
Udseende. V i v a r m idt i det am erikan ske Industricen trum , i Je rn -
og M askin landets Hjerte, det Sted, som h ar væ ret V idne til den
mægtigste P roduktion sstign ing, der h ar fundet Sted i Menneske
slægtens Historie. Da Toget holdt en halv Snes M inutter i P itts
burgh, nød vi at kunne sætte Fødderne paa fast G run d ; men det
v a r ganske selvfølgeligt, at vi sam lede vo r Opmæ rksom hed om
den Kolos a f et Lokom o tiv, der skulde føre os videre ud i Natten,
og som v a r en saa væ rdig Repræsentant for den am erikan ske
Je rn in du stris F rem b ringelser.
Da vi havde forladt P ittsburgh og faaet vo r Røffel a f F o r
mand og D irigent, fordi vi i Modstrid med Reglementets § 3 »ved
Ankom st til n y Plads« havde forladt Ankomststedet, før T illad else