71 / 183
CHICAGO
6 1
2.
A fdeling a f P rogramm et forløb under samme H ø jtiyk . N avn
lig sam lede B ifaldet sig om
N i s s e n ,
da han som Ek stranumm er
efter »Den store, hvide F lo k « , sang »F ly v , Fug l« . Det norsk-am eri-
kan ske B lad »Skand inavien«, som i begejstrede Ord anmeldte
Koncerten Dagen efter, sige r: »Denne dejlige Sang b lev Perlen
blandt de mange Perler paa det righoldige Program .«
E fte r at vi i 3. A fdeling havde sunget »Till osteriand« traadte
en Kom ité fra det svenske Sangerforbund ind paa T ribunen rned
en L au rbæ rk ran s. O rdføreren, Hr.
C. H . C l i i n d b l o m ,
udtalte sin
varm este Anerkendelse a f den danske Sang og sluttede med at
sige, at skønt D ronning Margretes
stolte Un ionstanke ald rig nogen Sinde
vild e b live til V irkelighed , saa v a r
Sven ske og D an ske dog desuagtet
Brødre. Det fælles B aand , som til
alle T id er vilde knytte Nordens
F o lk sammen, v a r Sprogets og T o
nernes gyldne Baand. Sangernes
F o rm and , Hr.
O l a f N e ls o n ,
rakte Chri-
stophersen L au rbæ rk ran sen . »Du
gam la, du fria« maatte synges to
Gange derefter.
Og efter »O laf T rygvason« kom
L au rbæ rk ran sen fra det andet B ro
derfolk. Det norske Sangerforbunds
Kom ité med Dr.
D o e
i Spidsen øn
skede Held og L y k k e for os og
vo rt v ak re og sympatetiske Fo lk .
F o r tredie Gang maatte vo r
Fo rm and frem og tolke Sangernes T ak . »Ja, vi elsker« fulgte med
Ju b e l og Hu rraraab .
V i v il alle bevare Mindet om denne Koncert som noget a f
det festligste, vi h ar oplevet.
Koncerten trak saa længe ud, at den Reception, som hjemm e
paa »Hotel Auditorium« skulde linde Sted inden Banketten om A l
tenen, kun b lev ganske kort.
Ved 7-T iden kunde vi skue ud over de 700 festklædte Men
nesker, som sad bænket i den store Sal i »Auditorium«s 9. E tage,
den største dan ske F o rsam ling , som nogen S ind e havde været bo r
det uden for D anm ark s Grænser. Gu irlander og F la g overalt,
B lom ster og slebne Glas. Og saa en Orden i det hele, som om alt
gik efter et U rvæ rk. I det hele taget maatte vi beundre den P ræ
cision, hvorm ed alt, hvad Chicagokom iteen rørte ved, gik tor sig.