67 / 183
CHICAGO
57
v a r meddelt gennem Stemm eformanden, stak vi med inderligt V el
behag paa Hovedet i Køjerne. Velbehaget v a r noget m indre,
davi
næste Morgen, tunge i Hovedet og daarligtudsovede krøb ud a f
dem igen. Man sk al vænne sig til at sove i Sovevogn , selv om
L e jet er saa behageligt som i en am erikan sk Pu llm ancar.
Vejret v a r tungt, regnfuldt, diset, graat, Egnen flad, uin teres
sant, fuld a f R ek lam ep lakater. V i saa irriterede paa den stadigt
tilbagevendende »Buli Durham «. Navnet er banket ind i vo r B e
vidsthed gennem talløse Gentagelser sammen med B illedet a f den
væ ldige T y r ; men Gud ved, om nogen a f
os vilde kunne holde
ud at se den igen paa en P ak k e Tobak .
V i gjorde sikkert ikke noget overvæ ldende elskværdigt Indtryk
paa Chicagokom iteen , som ved Syd-Chicago kom ind i Toget til
os. R igtignok fortæ ller R edak tø r
O p f j e r
i »Revuen«, at E lsk væ r
digheden straalede den dim inu tive D irigent Le vy sohn ud a f de
nypudsede Guldlorgnetter — som om L e vy sohn nogen Sinde gik
med Guldlorgnetter! — , at den jo v ia le T eno r og Udgiver a f »Vand
posten«, Murmester Holbøll, v a r rød som en Mursten fra T ivo li
paa K inderne, og at alle de unge Studenter med Haab i Øjet og
Kokarden kækt i Huen gjorde et belevent og behageligt Indtryk.
E t er i hvert F a ld sikkert, at Gnavenheden og Træ theden efter den
8 13 m iles Rejse b lev som blæst bort, da vi traadte ind i Hoved-
banegaarden s flagsm ykked e Hal og saa det Mylder a f glade An
sigter, som lyste os i Møde. H ilst a f Folkej ubel og H aandklap
stod vi m idt ib land t alle de forventningsfulde Landsmænd.
Hallen v a r festligt sm ykket med F la g og B an n ere; med Und
tagelse a f den lille P lad s, der v a r forbeholdt os, v a r hele Salen
fyld t a f Mænd og K vinder, der jub lede os i Møde. I varm e Ord
bød den ældste dan ske Borger i Chicago, Hr.
F r i t z F r a n t z e n
med
det noble, fine Ansigt os velkomm en , Sangforeningen »Harmonien«
smeldede Hartm anns friske Sang om de »flygtige Svende, der d ra
ger a f Land«, ud over os. V i svarede med »Der er et yndigt Land«
og »Star Spangled Banner«. Og med Sol i Hjertet vandrede vi i
tusindraandsstærk P rocession gennem Snavs og Regnpytter — hvem
ænsede dem ? — ud til »Hotel Auditorium« paa M ichigan Avenue.
Fo rrest en Politieskorte paa 29 Mand, derefter Musikkorp s og saa
alle de danske Foren inger med F an e r, Sangforeningerne »Harmo
nien« (»som til Ankom sten hos den lille Løjtnan t Henriksen havde
bestilt 60 splinternye, hvide Silkehuer«) og »Magneten«, den æ ld
ste danske Fo ren ing i Am erika, »Dania«, Loger a f D. B. S. o. 11.
Musikken spillede de gam le, h jem lige Sange som »Holmens faste
Stok« og »Dengang jeg drog a f Sted«. Det var, som om man v a r
til G rundlovsfest herhjemm e og ikke havde rejst Jo rdk lod en en