62 / 183
52
WA S H IN G T ON
Selskabet v a r ø jen syn lig glad ved at høre os, og Præ siden ten
selv va r hele T iden den, der klappede alleri'vrigst.
F r a "en m ilitæ r Ø velsesplad s lige uden fo r Haven lød — for
det mesle i P av se rn e — H o rnsignaler og k langfu lde M ilitæ rm ar
cher ind til os, en Omstændighed, som dog ikk e forhindrede os i
at an sla a og bevare den rette Tone.
E fter Koncerten kom den fran ske Gesandt i W ash ington ,
M.
J u s s e r a n d
, som tidligere h ar været M inister i København , hen
og kom plim en terede os for vo r sm ukke Sang og den H ilsen, han
derigennem havde faaet fra D anm ark , hvorefter han ønskede os
god Rejse gennem Staterne.
Foran »Det hvide Hus«.
Im id lertid havde Mr.
T a f t
fo rlad t Haven, og elter at Gæsterne
havde indtaget nogle lette Fo rfriskn in g er, begav Sangerne sig i
sam let Sk are med Grev
M o l t k e
i Spidsen ad Hotellet til. Under
vejs b lev hosstaaende Gruppebillede taget. Greven sendte senere
hver a f Sangerne et signeret Ek sem p la r.
Vi nød en h a lv T im es Hvile paa Hotellet, under hvilken de
syn ligste V irkn ing er a f V arm en søgtes udslettet. Vore F lip p er, som
efterhaanden havde antaget H arm on ikafo rm , skiftedes, enkelte a f
os naaede at stive sig a f med et Bad . Men allerede Ivl. h alv otte
hvæ sede Autom ob ilerne op fo ran Hotellet for at bringe os til den
dan ske Gesand tskabsbygn ing, en smuk, hvid, højtliggende B ygn ing,
over h vis l a g D annebrog vajede.
Den findes gengivet som S lu t
n ingsvignet efter dette Kapitel.