RejsenTilAmerika

CHICAGO

E fte r at Illino is State Song, h vis sidste V ers lyder saaledes:

F rom a w ilderness o f p rairies,

Illin o is! Illino is!

Straight thy w a y and never varies,

Illin o is! Illino is!

T ill upon the in land sea

Stands Chicago, great and free,

Tu rn in g a ll the world to thee,

Illino is! Illino is!

v a r sunget, lød de første danske Ord fra T alernes Række.

C a r l

Å n t o n s e n

talte for os Sangere og bragte os en Hilsen fra de tusind

danske Hjem herude i Vesten med gode Ønsker og venlige T an

ker om en stor Succes, en Succes, som vi sikkert allerede havde

følt gennem den brusende Ju b e l fra Danskere og skand inaviske

B rød re, som havde mødt os. Vor T u r vilde b live et fortsat T r i

umftog. T h i det v a r Minderne derh jemm efra, vi kom med, det va r

H ilsen og Bud fra Sko

ven og Søen og Stran

den, det v a r Minderne

om Barndomm ens og

Ungdomm ens lykkelige

Aar, M inder, som mange

troede borte for bestan

digt, men som levede

op igen ved Sangens

Magt. Og B robygn ingen

som der v a r talt saa

meget om, ja , den havde

faaet sit bedste Ud tryk

i Dag, da en dan sk Stu

dent stod med det am e

rik an ske

F la g ,

mens

»America« tonede om

h am ; da gik der en

u syn lig B ro over Havet

tilbage til det fagre Land ,

til det uforglemmelige,

lille D anm ark.

C h r i s t o p h e r s e n

tog nu

Antonsen, Henius, Bech.

Ordet og takkede paa

Sangernes Vegne for den fortsatte Kæde al H jertelighed og Begej

string, som havde mødt os overalt: »Den Modtagelse, der ei blevet