RejsenTilAmerika

CHICAGO

os til Del, n avn lig her i Chicago, h a r gan ske overvæ ldet os. Vi

kom h erover i den T ro , at vi skulde væ re de ydende, og saa er

det stadig os, som er de nydende, de modtagende (Modsigelse fra

Forsam lingen). — J a , noget h a r vi gan ske vist at give til Gengæld,

vo r Sang, de dan ske Toner, som sk al væ kke M inderne hos Je r ,

vo re Landsmænd i det fremm ede, om Barndom sh jemm et, og G læ

den over, at D anm ark er Je r t Moderland. V i ved vel og linder

det naturligt, at I føler J e r som Am erik an ere; men den Modtagelse, I

h ar givet os og v o r Sang, h ar vist os, at I ikk e derfor h ar glemt,

at I først v a r Danske. I h ar jo ogsaa som D anske en M ission

inden for Je r t nye Fæ d reland , det at indpode det bedste a f dan sk

K u ltu r og dan sk Nationalitetsejendomm elighed paa den am e rik an

ske Nation. Men faa, som I er, inden for det store F o lk , k an I

kun opfylde den M ission gennem enigt Samm enhold . Kan vo rt

Besøg b idrage noget til at styrke dette Samm enhold , er dets Hoved-

fo rm a al naaet. V i øn sker ikk e at tage J e r fra Am erika, Je r t nye

Fæ d re lan d ; vi nærer B eund ring for det store, travle, virk somm e

L and og er glade og stolte ved at vide, at Land sm æ nd arbejder

med paa Landets Ud vik ling paa en Maade, som er til Æ re for

den dan ske N ation ; men vi ønsker, at I, n a a r v i igen er draget

bort, ofte vil tænke med Glæde tilbage paa vo rt Besøg og paa

de dan ske Toner, vi bragte Je r , og derigennem b ringes til at

m indes det gam le L a n d , som fostrede Je r .

Med det Ønske,

T a k for J e r Modtagelse, Held og L y k k e over vore L an d s

mænd her!«

E fter at Senator

N i e l s J u e l

derpaa havde holdt en munter

T a le om Kvinden og undersøgt, hvad hun er væ rd, idet han be

nyttede de D am er E v a , L e a og Rachel, K leopatra og Helena som

Undersøgelsesobjekter, svang Dr. Henius sin K lokke for sidste

Gang over Fo rsam lingen , hvorefter Dansen gik lystigt til Kl. D/g,

paa hvilket T id spunk t v i — modstræbende — trak os tilbage.

Da v i næste Morgen friske og udsovede kom ned i Hallen,

gjaldt vo r første Gang d ’Hrr.

T l m l b e r g

M a c h o l d ,

som sad

i A viser til op over begge Ører. » S ta a rd e r noget om os?« lød det

ustandseligt. M achold ind skrænkede sig til et lakon isk »Læ s!« , og

fra Th alb erg kom det med stolt K lang i Stemmen tilb ag e: » Ja ah a ,

kop a lla tidningarne.

D e t

år k ritik !« V i læste og læste. Hvad

betød det, at Regnen strømmede ned ; vi v a r lige ved at om favne

hverand re a f Glæde over Anmeldelserne.

Beskedenhed fo rbyd er

os at citere den dan ske og skand in aviske Presse, som hele T id en

v a r overstrømm ende rosende. Her er et lille Udvalg a f Anm el

delserne i de am erikan ske B lad e med Udeladelse af, h vad der

kun rent refererende om hand ler Koncertens F o rløb eller lignende.