RejsenTilAmerika

N E W YORK — P E R T H AMROY

M ayoren , der selv v a r gamm el Sanger, v a r h imm elhen ryk t.

Han optraadte som San gkom ik er for os, om favnede os som B rø

dre og lovede os, at B yen skulde væ re vo r, og alle L o v e sove,

h vis vi paa n y vilde gæste B yen før vo r H jem rejse. Da en a f

Sangerne bemæ rkede til en a f de tilstedeværende D an sk -Am erika

nere, at det v a r en meget fornøjelig Borgm ester, de havde, svarede

vedkomm ende med den fam iliæ re L igefrem hed , som mødte os

h e r: » Ja , men saa skulde du se ham , n a a r han er rig lig oppe.«

Om Bord i Havnefærgen.

Det v a r ved denne lille Festlighed , at der passerede en gan

ske morsom Scene:

N i s s e n

omtalte til en a f Perth -Am boyerne det

serverede Sm ø rreb rød som særlig delikat. »Det er ogsaa smurt i

Kæ rlighed !« lød Svaret, hvo rpaa der straks gik Bud ud i K ø k

kenet efter en a f vo re kvindelige Land smænd , der havde h julpet

med ved T ilberedn ingen . Hun kom ind, viste sig at væ re en v en

lig Kvinde i sin modneste A lder, med et forlegent Sm il paa An

sigtet, der antog et yderligere forlegent Ud tryk, da hun b lev

forestillet for den berøm te Kamm ersanger, i hvem hun — ved at

læse i B ladene — havde ment at skulle kende en gammel Sko le

kamm erat fra R ingkøbing, der nem lig ogsaa havde heddet

H o l g e r

N ie ls e n

og væ ret Sm edesvend — (der havde jo staaet i B ladene, at

N issen, inden Teatret fangede ham , en T id lang havde været