49 / 183
N E W YORK — P E R T H AMROY
39
foreningen »Dana«),
H . B e n s o n
og Dr.
J o h s . H o v i n g
(paa de sk an
d inaviske B rød res Vegne).
F r a Kl. 9— 1 2 ^ svingede
E s k e s e n
sin Toastm asterk lokke og
fo rkynd te Gang paa Gang, at nu vilde han benytte sin M yndig
hed til at kalde den eller den celebre Person lighed frem som
T o lk for Fo rsam lin g en s F ø le lse r vedrørende den eller den Ting.
V i gyste alle for det T y ran n i, der her mødte os paa det frie Am e
rik a s G ru n d ; vo r Æ ngstelse svandt dog, da det viste sig, at en a f
Sangerne, der b lev kald t frem som T aler, slap for al videre T il
tale, da han væ grede sig ved at efterkomme E skesen s Paabud.
Men m aaske v a r det kun a f Høflighed mod Gæsterne.
I A ftenens L ø b afsendtes telegrafisk Hilsen til Tu ren s P ro
tektor,
K r o n p r i n s C h r i s t i a n .
L igeledes sendtes Takketelegram til vo r hjemm eværende K am
merat
C a r l L a n g b a l l e
, h vis smukke Sang »Hilsen til vore L an d s
mænd i Am erika« lige v a r b leven afsunget.
Selvfølgelig maatte v i sige »Tak for Mad« ved at synge nogle
Sange, som b lev h ilst med varm este B ifald.
Stemningen voksede. Den Uro, som breder sig over en F o i-
sam ling mod Slutningen a f et Festm aaltid , og som a f Ungdommen
bedst udløses i Dans, lod sig ikke mere betvinge a f en D irigent
k lokke. Nede i et H jørne a f Salen havde et enkelt P a r ganske
stilfærdigt begynd t at vugge sig i Valserytm e. Men
C h r i s to p l ie r s e n
og
L e v g s o h n
vaagede over os og Overholdelsen a f det sti enge
Reglement, som gjaldt for Tu ren . I § 5 stod d e r: »Naar ikke sæi-
lig L icen s er givet, rnaa Sangerne om Aftenen være i Seng senest
Kl. 1« . Og der v a r ikk e givet særlig L icen s, saa vi maatte liv e
os løs, skønt det v a r vanskeligt.
E t akad em isk K varter over Kl. 1 genlød »Hotel Victoria« a f
v o r m elod iske Snorken .
Næste Fo rm idd ag gik det i sam let T rop ad Downtown til.
Det første alvo rlige Slag skulde slaas, det gjaldt
0111
at erobre
P ressen ved en Lunch -R eception i »New Y o rk P ress Club«. Mens
vi under den tvangfri F ro ko st i K lubben s Lok a ler sad og nød
den pragtfulde Udsigt over Byen og Havnen og saa B rook lyn - og
M anhattanbroernes F le tvæ rk tegne sig let som Spindelvæv mod
E a striv e rs rolige Vand, lykkedes det os nogenlunde at slippe over
det Ubehag, et P a r sorte Negerfingre, halvvejs dyppet ned
1
Sup
pen, nødvend igvis maatte fremkalde. Ved Receptionen, som blev
givet et P a r E tager længere nede i Huset, stod vi over for et k ri
tisk P ub likum a f ca. 200 B ladmænd med Damer, som modtog
vo re P ræ stationer med syn lig T ilfred shed Holbølls bløde Tenor
og »tlie ro y a l court singer’s« pragtfulde Røst fik Dam ernes Øjne til
at skinne, og D acapo raab lød Gang paa Gang gennem Salen. »The