RejsenTilAmerika

CHICAGO

J u d s o n

ved A fskeden, at h a n .v ild e ønske, at Kongen a f D anm a rk

vilde sam le alle sine Undersaatter og sende dem over til Am erik a.

Universitetet vilde da med aabne A rm e modtage alle A k ad em i

kerne, hvis de v a r lige saa dygtige Studenter, som vi v a r Sangere,

— men det tvivlede han for øvrigt ikke om.

E fter denne sm igrende T a le hvirvled e Studenterne deres fo r

underlige Y e ll imod os. V i vidste ikke, hvad vi følte os mest im

ponerede af, den K raft og P ræ cision , hvorm ed Studenterne ud

stødte deres H yl, eller den Sikkerhed , hvorm ed »Fo rraaberen«

sprang om k ring og jonglerede med sine Kamm eraters Stemme-

Cliicago Universitet.

m idler. Medens Mrs.

H o lt,

den kvindelige V irtuos ved Orgelet,

frem lokkede de muntreste Dansem elodier, som fik hele F o rsam

lingen til at stemme i med, fløjtende og syngende, vandrede v i

under H ilsener og H aand tryk med de am erikan ske Fæ ller igen til

de ventende Vogne.

Som Ek sem p e l paa det Ind tryk , vo r Sang gjorde paa Studen

terne, an føres her i Oversættelse et S tykke a f et B re v fra en a f

P rofessorerne,

C h e s t e r N . G o u l d :

»Hvor pragtfuldt de sang ! Je g er ikke M u sikk ritik er; men

Venner, som specielt h ar studeret Musik, v a r lige saa begejstrede

som jeg, og vi b lev enige om, at ingen a f os havde hørt bedre'

Korsang. Alt, hvad de udførte, lød skønt og kunstnerisk. De v a r

sande Sønner a f Muserne. Da de sang »Kong Christian stod ved

højen Mast«, rejste v i os og app laudered e; da de sang »Nu hvæ l

ver sig Him len stjerneklar«, a fb rød Præsident Ju d so n B ifaldet og