86 / 183
76
CHICAGO
største V arehu s (17000 Funktionæ rer). F r a Kæ lder til øverste E tag e
b lev vi vist om og undrede os — over F ry se rumm e t til O pbevaring
a f P elsvæ rk , over den væ ld ige A fdeling for Salg a f Ly sthu se , der
stod i Snesevis med kvid rend e F u g le (i Bure) og rned kunstigt
L ø v op ad sig for at v irk e saa fristende som muligt, over E k s
peditionsrumm ene i Kæ lderen , h vo r V arern e i en stadig glidende
Strøm kom ned med E le v a to re r og ad Løb eb ro er Ira B ygn ingen s
utallige L o k a le r for gennem underjo rd iske R ø rpostkan aler at for
sendes rund t til Chicagos forskellige Stationer o. s. v.
Koncerten om Aftenen i O rchestra H all forløb paa samm e
udmæ rkede Maade som den foregaaende Dags. B lom ster og B ifa ld
regnede ned over os. Soloer, Kor- og Kvartetsange, alle vak te de
Ju b e l, saa vo re D acaponum re knap kunde tilfredsstille E fte r
spørgslen.
Dagen sluttede med en »Bierabend« i Un iversity C lub, h vo r vi
endelig fik vo re am erikan ske K amm erater paa nærmere Hold. H jer
telighed, en hen rivende utvungen Munterhed og sm ittende L iv s ly s t
strømmede os i Møde. Med fo runderlig Tek stud tale sang K lubben s
Medlemmer, da vi traad te ind i Salen , »Kong Christian« paa
D an sk . Og mens vi med god Appetit gjorde k raftigt Angreb paa
Pø lserne, Sildene og Øllet, serverede vore Væ rter os Opera-Arier,
Stepning og D rik k evise r i behagelig B land ing. K lubb en s Præ siden t,
P ro fessor
I s h a m
, talte h jertelige Ord til os paa en lun og h ygge
lig Maade,
B r a t l i
samm en lignede i en T a le for den am erikan ske
Ungdom Chicago, som paa Ind ian sk betyder »Vildt Løg«, med
V idunderløget, der i Løbet a f faa Dage vok ser op og sætter Blomst,,
og Kon su l
B e c h
holdt en ildfu ld T a le for K lubben og Chicago, en
T ale, som hen rev Fo rsam lingen til vildt B ifald . A lle Sp rogvan sk e
ligheder fo rsvand t, efterbaanden som D rikkesangen »Beer here«,
k lang gennem Salen. Med alle Tegn paa Æ ngstelse for, at vo re
Stemm er skulde lide ved den livlige B rug, saa L e vy sohn paa s il
Ur, og K l.
1272
maatte vi sige farvel.