90 / 183
8 0
RAC INE , M ILW A U K E E , M IN N E A P O L IS , S T . PAU L
b eslaa r hele B yen af, hvad v i vilde kalde V illak va ttere r, fiit lig
gende Huse til en eller to F am ilie r, omgivet a f friske, grønne
G ræ splæner og store skyggefu lde T ræ e r; det typ iske Skem a loi en
saadan »Resident«gade er: en bred m akadam iseret Kørevej i M id
ten, derpaa en G ræ srabat med en Ræ kke d ræ er, saa et Fo rtov
med F lise r, igen en Ræ kke T ræ er og endelig en Græsplæne, der
som Regel sk raan er op mod de noget højere liggende Hu se; Have-
gittere end sige Mure kendes ikke. Husene selv er som Regel b y g
gede a f T ræ , i to E tag er, med dybe, skyggefu lde V erand aer
Gade i Racim
og L o g g ia e r; kun i M illionæ rkvarteret, — selv en B y a f R acines
Størrelse har sit M illio næ rk v a rte r— , er Stenbusene frem herskende;
Bygn ingsstilen er som Regel smuk, for Stenhusenes Vedkomm ende
nærmest gammel, engelsk Herregaardsstil.
Nogle a f vore K amm erater havde p aa denne T u r et lille
E v e n t y r ; B ilen gik pludselig i S tykker, saa de ikke kunde komme
v id e re ; da komm er der netop susende en stor, pragtfu ld B il, ført
a f en enlig, meget smuk, ung D am e; hun standsede for at høre,
hvad der v a r i Vejen, og tilbød da resolut de fo ru lykked e Sangere
at tage P lad s i hendes V o gn ; hun indhentede med sin kraftige
M askine snart de øvrige B iler og kørte hele Tu ren med. Det viste
sig senere, at det v a r en enlig stillet, ung Dame, E jerind e a f ad
sk illige M illion e r; om Aftenen saa m an hende i Teatret, hvo r hun
sammen med en Ven inde sad i en a f de forreste Log er i en
pragtfu ld D ragt og energisk applauderede Korets Præstationer.
Man fik i øvrigt paa Køreturen et tydeligt Ind tryk af, h vo r