92 / 183
82
RAC IN E , M ILW A U K E E , M IN N E A P O L IS , ST. PAUL
dækket et nydeligt A ften sbo rd ; først meldte den T an k e sig, at
det kunde m aaske netop væ re ganske heldigt ikke at komm e til
noget større Sold, men tilb ringe Aftenen i F red og Ro og komm e
i ordentlig T id i Seng, og efterhaanden opdagede jeg, at det i
V irkeligheden v a r i høj Grad in teressan t at se saadan et lille
dan sk -am erikan sk Hjem. Mine Væ rtsfo lk v a r lidt æ ldre M ennesker
uden B ø rn ; F ru
J o h a n s e n
v a r stilfæ rdig og tilbagetrukken , syn tes
at føle sig noget genert over for saa fint Besøg og aab enb a rt æng
stelig for, at der skulde væ re noget, der ikke v a r godt n o k ; hun
tog meget lidt Del i Sam talen og sørgede kun for de mere m ate
rielle T ing. I m in Vært derimod lærte jeg en oplyst og in telligen t
Mand at kende, med hvem m an kunde tale om snart sagt alt
mellem H imm el og Jo r d ; til T id er v a r det endogsaa mig, der
følte m ig som den lille ; det kan jo ikke undgaas, n aar m an sid
der og passia re r et P a r T im er, at m an ogsaa komm er ind paa
P o litik , og det viste sig her, at han kendte dan sk Po litik langt
bedre end jeg og vu rderede den langt rigtigere, end jeg vilde være
i Stand til. S aa strejfede vi det litterære Om raade, og her tænkte
jeg at have O vertaget; han v a r im idlertid vel bevandret i dan sk
L itteratu r og til Dels ogsaa i fremmed, og da Sam talen gled over til
engelsk og am erikan sk Litteratu r, 1’. E k s. Longfellow , v a r det igen
mig, der b lev den lille ; je g bestemte den Aften, at det første, jeg
skulde gøre, n aar jeg kom hjem , v a r at købe L on g fe llow ’s Væ r
ker — ja , jeg gjorde det virk e lig ogsaa. S aa talte v i om L iv sv il-
k a a r derovre og h jemm e og
0111
D an sk-Am erikanernes Stilling i
det hele taget; je g fik under denne Sam tale meget mere at vide
end under hele mit øvrige Ophold i Am e rik a ; je g fo rtryder kun , at
jeg ikk e straks noterede en hel Del op a f det, jeg fik at vide den
Aften, mange D etailler er senere gledet ud a f m in Hukomm else.
Je g skal derfor kun paa et P a r Punkter forsøge at gøre Rede for
det Ind tryk , jeg fik a f D ansk-Am erikanernes Stilling og L e vev is
gennem m in Sam tale med m in elskvæ rdige Vært, samm enholdt
med, hvad je g ellers lejlighed svis saa paa vo r Rejse.
At den T id er forbi, da »Guldet ligger dig for din Fod« ovre
i Am erika, er vel nok gaaet op for de fleste i vo re D age; der er
ganske vist Penge at tjene for dem, der duer til noget og kan
gøre sig selv og sine E vn e r gæ ldende; men der skal arbejdes og
arbejdes strengt, et A rbejde, som vi herovre egentlig van sk e lig
kan gøre os Fo restilling o m ; til Gengæld byder saa det store
L and med de store Fo rho ld Fo rdele, som man vist heller ikke
ret kan gøre sig k lart, n aar man ikke h ar været i lang T id der
ovre og taget aktiv Del i Livet. Derfor fanger Am erika sin M and ;
mange rejser derover for at b live nogle A ar og tjene saa mange