94 / 183
84
R AC IN E , M ILW A U K E E , M IN N E A P O L IS , ST. PAU L
jy d sk e Bondem and, der sidder paa sin afsides F a rm og støt A ar
efter A ar tjener en sm uk Sum Penge uden at ind lade sig paa
vidtløftige R ejser til de langt borte liggende B ye r, — ind til h an en
Dag hører om nogle dan ske Studenter, der komm er og v il synge
Sangene fra det gam le L a n d ; saa b ryder han op, rejser 4— 500
m iles, m aaske det meste a f et Døgns Rejse, for at høre de h jem
lige Ton er en Gang endnu. Der sidder han ved Koncerten, stille
og med T a a re r i Ø jnene og tænker paa den jy d s k e Hede med det
lave, lerklinede og lyngtæk te Hus, h vo r h an s Vugge stod. B ag
efter k red ser han om Studenterne og lu rer paa, om det ikk e
skulde lykk e s h am at høre lidt a f det kære, gam le Sprog, som han
m aaske ikk e h a r hørt de sidste 20 A a r; er der saa en a f Studen
terne, der opdager h am og giver sig i Sn ak med ham , gaa i dei
som et Solglim t over han s A n sig t; han finder sit gam le, jy d s k e
Sprog frem bag det engelske, som han udelukkende h ai h ø it og
talt gennem saa mange Aar, og n a a r der b ydes farve l, re jse r han
hjem og k an leve en M enneskealder paa Mindet om den Dag, da
han hørte de dan ske Studenter synge. E n anden T y p e er den
store Fo rretn ing sm and i Storbyen , Købm anden eller Fab rik an ten ,
Manden, der kom der over for 20— 30 A ar siden, m aaske i T ræ
sko og uden en Sk illing i Lomm en ,
men støt
h ar
arbejd
frem , saa h an nu er en Mand paa en
h a lv eller
hel
M illio
la r s ; han er kendt og agtet a f alle Am erikanerne. Han er selvfø l
gelig Medlem a f en eller flere a f de skand in aviske F o ren inger i
Byen , men h ar i det daglige L iv som Regel ik k e meget med
Skand in avern e at gøre, han er gaaet fuldstændig op i det am eii-
kan sk e Sam fund. Det store F le rta l a f den dan ske B yb efo lkn ing
derimod, »Fo ren ingsdanskerne«, som holder sig til Landsmændene,
spiller som Regel ik k e nogen væ sentlig Rolle, og den, der h jemm e
fra er A rbejdsm and , b liver ved at væ re A rbejdsm and hele L iv et
igennem uden at tjene sig op ; for at komm e frem m aa m an iso
lere sig og staa paa egne Ben.
E t Spø rgsm aal, jeg stillede m in Væ rt i Racine, va r, om det
ikk e v a r dyrt at leve i Am erika, om der ikk e kræ vedes u fo rho ld s
mæ ssig mere end i D anm a rk ; det faa r m an jo nem lig absolu t
Ind tryk af, n a ar m an komm er derover som T u rist og lever paa
et fo rho ldsvis stort Hotel; alt er dyrt, gennemgaaende dobbelt saa
d y rt som i D anm ark eller mere. Men det er slet ikk e T ilfæ ldet,
n aar man lever under mere jæ vn e F o rh o ld ; Fødem id lerne er
gennemgaaende ik k e dyre, Huslejen er billig, K læderne kostei
ikk e mere end her h jemm e; medens man hos en Sk rædder i
New Y o rk f. E k s. med Lethed komm er til at give 100 Dolk for
et Kjolesæt, k an m an i de store M agasiner købe sig et Sæt ud