89 / 183
RAC INE, M ILW A UK E E , M IN N E A P O L IS , ST. PAUL
79
F r a n d s e n ,
talte, den sidste om vort Sprog, som bandt os sammen
fra Land til L an d og vogtedes trofast a f de tapre Landsmænd
syd for Kongeaaen , hvorefter han bad os synge »Slum rer sødt«,
som han selv havde væ ret méd til at synge den første Gang, den
lød offentligt. Det v a r saa h jertevarm e Ord, der faldt, at det snø
rede os i Halsen, da vi efterkom hans Ønske. Det v a r sikkert en
Oplevelse for alle de tilstedeværende.
Inden vi drager videre, skal gives P lad s for Dr.
J ø r g e n M ø ll e r s
Ind tryk fra Racine. Han siger h e rom :
R acine er et a f de danske H ovedkvarterer i U. S. A .; a f B y-
ens ca. 30000 Indbyggere siges omtrent 10000 at væ re Danske.
Je g havde faaet Meddelelse om, at jeg skulde bo hos
K a s p a r J o
h a n s e n ,
1 3 3 1 L ib e rty Str., men hvad Stilling i Sam fundet Mr. J o
hansen indtog, fik je g efter anglo-am erikan sk Sædvane ingen
Underretning om ; det er jo ikke der, som det er i andre, mere
»kultiverede« Lande, at det er vigtigere at faa at vide, hvad
en Mand er, end hvem han e r; m an foretrækker jo dog a priori
G rosserer Petersens Selskab frem for Skrædder L iljegren s, men i
Am erika er det saa kedeligt indrettet, at man ikke straks ved
P ræsentationen faa r at vide, om Mr. Knudsen er M illionær og
E je r a f en stor F a b rik eller m u ligvis Indehaver a f en lille Urte
k ram handel i en Sidegade. Je g haabede im idlertid med mit h jemm e
fra medførte Snobberi, som endnu ikke havde lidt væsentligt un
der Opholdet i Am erika, at jeg, som det sømmede sig for min
Stand og Stilling, vilde b live indkvarteret hos en a f Ryens Mata
dorer.
V i kom til Racine og blev paa Ranegaarden modtaget a f en
uoverskuelig Skare a f Danske, og udenfor holdt Automobilerne
p a ra t; vi skulde natu rligvis straks ud paa en Automobiltur for at
se R yen s Mæ rkvæ rdigheder. Saa godt det kunde lade sig gøre,
blev man b ragt i Fo rb ind else med de respektive Værter og der
efter anbragt i Rilerne, men jeg ledte forgæves efter Mr. Jo h an s e n ;
de fleste anede ikke, hvem Manden va r, og ingen kunde skaffe m ig
fat i h am ; efterhaanden saa jeg alle de flotteste B iler ru lle a f
med glade Sangere, men jeg stod bedrøvet tilbage. Saa v a r der
endelig en, der forbarm ede sig over m ig og gav mig P lad s i sin
B il, idet han trøstede m ig med, at jeg nok fandt min Vært ved
Middagen. Køreturen forløb meget fornøjeligt, og vi fik det bedste
Ind tryk a f den smukke, hyggelige lille B y ; det v a r første Gang, vi
rigtig saa den typ iske am erikan ske Sm aab y med sine tiltalende,
træplantede G ad e r; naar undtages et centralt Fo rretn ing skvarter
med brolagte Gader og sammenhængende Bebyggelse a f E tagehuse,