RejsenTilAmerika

R A C IN E , M ILW A UK E E , M IN N E A P O L IS , ST. PAUL

Penge, al de atter kan vende hjem og tage fat paa L ivet her paa

en lidt bredere B asis, end det ellers v a r dem m u ligt; de faa A a r

h iiver som Regel til hele L iv e t; den, der først for A lvo r er kom

met ind i L iv e t og A rbejdet derovre, kan van skelig løsrive sig

igen. Im id lertid b liver der stadig inderst i Sjæ len noget tilbage,,

som drager mod det' gam le L a n d ; helt lever de D an ske sig

i Reglen ikk e ind i Fo rho ldene, — der er meget, som de synes dog

v a r bedre ovre i D anm a rk ; det er desudefi Fødelandet, h vo r

Slægt og Venner bor, og i de faa Hviletimer, hvor m an ikke er

optaget a f Arbejdet, vender T anken stadig tilbage dertil. Mange

giver saa efter for Længslerne, b ryder over tvært og rejser hjem

for at forsøge at begynde L ivet forfra herhjemm e, men nu gaar

pludselig det meste a f G lansen bo rt; her er ikke de store Fo rho ld

som d e ro vre , hele Fo rretn ing slivet er ind snæ vret, ingen rigtig

P lad s for F o re ta g som h ed ; det sm ager ikke rigtig f. E k s. at sidde

i en lille Skom agerbu tik i en Sidegade og selv bo paa 3. Sidesal

sammesteds i en 2 eller 3 Væ relsers Lejlighed , hvo r man h ar sta

digt Kæ vl med Naboer og Genboer, T rak a sse rier og Stik lerier fra

alle S id e r; saa taber man Humøret. Min Vært havde tre Gange

været herh jemm e og forsøgt at komme i Gang her, men det gik

ik k e ; nu forsøger han næppe mere, men b liver, h vo r han er. Mange

Penge er gaaet tabt ved saadan at a fb ryd e Forretn ingen den ene

Gang efter den anden, ellers havde han m aaske nu været en hol

den M and; im idlertid h ar han det godt, som han h ar det, og synes

ret tilfreds med L iv e t ; men Glorien straaler stadig om det gam le

Land.

D an sk-Am erikaneren er rod løs, han er rykk et op a f sin h jem

lige

Jo rd bu n d og kan som Regel ikke trives der igen ; men paa

den

anden Side trives han h eller ikke helt vel i den nye Jo rd ,

hanb liver ikke selv helt og holdent Am erikaner,

det b liver først

han s B ø rn ; selv kan han tale begejstret om, hvo r udmæ rket til

freds han er, og hvo r fortrin ligt alting er her »in this great, beau-

tiful coun try«, men gaar man ham lidt nærmere paa K lingen, lin

der man en sk ju lt Understrøm a f Længsel efter det gam le Land ,

en dyb Sørgmodighed over for stedse at have forladt det.*)

D an skerne — og Skand inaverne i det hele taget — er som

Regel vel ansete i Am erika, først og fremm est den store Skare al

støtte, dygtige F arm ere , som navn lig befolker det meste al det

frugtbare M innesota; der træ ffer m an saadanne T yp e r som den

*) først efter, at ovenstaaende var skrevet, har jeg faaet lid til at læse Karin

Michaélis’ og Joost Dahlerup’s Bog »Danske Foregangsmænd i Amerika«, hvor

der udtales noget ganske lignende om Emigranternes Stilling til det nye og det

gamle Land.