194 / 195
190
liggende Hassagers Kollegium og S tudentergaarden er kun naturlig t.
Navnlig paa S tudentergaarden har de vist sig a t være til sto r økonomisk
Gavn, idet Alumnerne der slaar sig sammen i saakaldte »Middagsselskaber«
paa 10—20 Mand, der engagerer en Kogekone til daglig a t lave Mad til dem.
Regensen og de 4 gamle Kolle
gier hører under Universitetets
Stipendiebestyrelse, medens S tu
den tergaarden har sin egen Besty
relse. For hvert Kollegium er der
endvidere en Efor, en Professor,
der fører det daglige Tilsyn med
Kollegiet. Paa Regensen, hvor
Eforen kaldes P rovst, og paa S tu
dentergaarden er der endvidere en
Vice-Efor (Viceprovst), idet Til-
r o v s i n g b y g g e r s t u d e n t e r g a a r d e n
synet med de mange S tudenter paa
(Væg-Dekoration fra en af Gaardens Fester)
diSSe tO S tO re K o l le g i e r i k k e k a n
overkommes af En. Paa Hassagers Kollegium, Regensen og S tuden tergaar
den har Eforerne og Vice-Eforerne Bolig paa Kollegiet. Paa samtlige Kolle
gier har S tudenterne deres egne Tillidsmænd og udøver gennem dem et vist
Selvstyre, som har vist sig særlig heldigt for Kollegielivet. Paa de smaa
Kollegier hedder S tudenternes Formand »Inspector«, paa Regensen »Klok
ker«, paa S tudentergaarden »Oldermand«. At baade Klokkeren og Older
manden maa have B istand fra andre Tillidsmænd til Styrelsen af de mange
Hverv, som skal udføres for S tudenterne (baade paa Regensen og paa S tu
dentergaarden er der Brugsforening, Laanekasse og andre ko-operative
Foretagender) siger sig selv. Paa S tudentergaarden, hvor Alumnerne har
døbt sig selv »Gaardbrødrene« — Professor Thorkild Rovsing, der var
Hovedmanden for S tudentergaardens Oprettelse, fik N avnet »Gaard-
faderen« — er Tillidsmændene sam let i et »Gaardstyre« bestaaende af
Oldermanden og 4 »Gaardmestre«, der fordeler Forretningerne imellem sig.
Paa Regensen er der derimod en Række enkelte Tillidsmænd, hver med sit
bestem te Omraade.
Af alt dette vil det ses, a t Kollegierne skønt de for saa v id t alle er ind
rettede efter samme System, dog er indbyrdes højst forskellige, en Forskel
der hidrører baade fra Størrelsesforholdene og fra andre Forhold. For
Regensen er der saaledes det særlige, a t alle Regensianerne er Kommunitets
alumner med den forholdsvise økonomiske Sikkerhed, der følger af det
store Kommunitet. Og paa den anden Side skiller S tudentergaarden sig
fra alle de andre Kollegier derved, a t den er en »Betalings-Regens«, hvor