19 / 100
16
Ifølge Fundatsen skulde der a f Stiftelsen fønnes „en
god, beskeden og forstandig Mand, som denne ganske Han
del med fri og fuldkommen Myndighed kan forestaa“ .
Denne Embedsmand, der under Navn af F o r s t a n d e r
(o e c o n om u s)
altsaa skulde bestride hele Kommunitetets
økonomiske Forvaltning, synes allerede i Stiftelsens ældste
Tider at have været beskikket af det theologiske Fakultet,
der i Keglen hertil antog en af Universitetslærerne udenfor
sin egen Midte, indtil det i Aaret 1 62 1 af Kongen udtrykke
lig forbødes Professorerne at overtage dette Hverv, „paa
det deres Lektier derover ikke skal forsømmes“ . -Økono
men, der til sin Bistand havde en af Kommunitetet lønnet
Skriver og en Ridefoged, paalaa det selvstændig at admini
strere Stiftelsens Jordegods og Tiender samt at oppebære
og aflægge Rigtighed for dens Indtægter. Regnskabet skulde
efter Fundatsen aflægges ottende Dagen efter Philippi og
Jacobi Dag (1ste Maj) for Hofmesteren og Kansleren med
„conservatores scholce
“ og det theologiske Fakultet, hvilke
det paalaa „samme Regnskab aldeles at absolvere og be
slutte“ .
Desuden havde -Økonomen at føre Tilsyn med
Stiftelsens Bygninger samt at besørge de fornødne Arbejder
herved udførte og endelig at forvalte Kommunitetets -Øko
nomi i snevrere Forstand eller den saakaldte „Udspisning“ ,
i hvilken Henseende Forholdet i det første Aarhundrede af
Stiftelsens Tilværelse var ordnet paa den Maade, at ø k o
nomen
in natura
oppebar eller for Stiftelsens Midler an
skaffede de fornødne Varer og i Regnskabet gjorde Rede
herfor. For sin Ulejlighed oppebar han en fast aarlig Løn
og havde desuden fri Bolig og frit Bord for sig og Hus