18 / 100
15
Fakultet) og
decanus facultatis artium
“ eller til „Rektor,
Dekanus og menige Professorer ved Kjøbenhavns Universi
te t“ .
Uklarheden med Hensyn til et saa vigtigt Punkt
som det her omhandlede i det Aktstykke, der maatte anses
som Kommunitetets Grundlov, kunde selvfølgelig ikke und-
gaa at hidføre Tvist og Rivninger, der synes at have kul
mineret i Aaret 1604, da
Rector magnificus
truede med at
at ville frasige sig alt Tilsyn med Kommunitetet, naar han
ikke i sin nævnte Egenskab erkjendtes for at være Stiftel
sens første Foresatte
(persona principalis).
Denne bestemte
Optræden synes virkelig ogsaa for den tilbagestaaende Del
af dette Tidsrum at have medført, at den Ret, der vistnok
tilkom Konsistorium til Deltagelse i Kommunitetets Sty
relse, skete Fyldest, idet Stiftelsens Anliggender siden
bestandig ses at have været Gjenstand for den nævnte
Korporatious Forhandlinger.
Det umiddelbare Tilsyn med
Stiftelsen, der utvivlsomt tilkom det theologiske Fakultet,
hvad enten det nu efter Fundatsen skulde dele det med
Andre eller ej, udførtes ifølge en af Fakultetet selv given
Vedtægt saaledes, at hvert af dets Medlemmer et Aar
ad Gangen fungerede som Tilsynsmand
(
ephorus
eller
inspector)
og som saadan bl. A. skulde fore en Protokol
(matriculus
), hvori han havde at indføre Alumnernes Navne,
Kongebreve, der angik Stiftelsen, og endelig de Tid efter
anden af Fakultetet givne Statuter
(leges communitatis),
som opstillede de Regler, hvorefter Stiftelsens Embedsmænd
og Alumner havde at rette sig, foreskrev Straffe for begaaede
Forseelser o. s. fr., og af hvilke en Afskrift iøvrigt ogsaa
synes at have været ophængt i Spisesalen.