17 / 100
14
Nærmest op til Spisesalen havde økonomen sin Bolig, og
Besten af Længen ud til Nørregade med Undtagelse af den
nordligste Del, der i alt Fald senere ses at have været
lejet ud til forskjelligt Brug, indtoges af Køkken, Bryggersv
Kornloft m. m., medens Staldbygning og Slagterhus vendte
ud til Skidenstræde.
3 . Efter dette Blik paa den Bygning, til hvilken
Kommunitetets Virksomhed var knyttet, skal der gjøres
Kede for Stiftelsens Organisation i det ældste Tidsrum af
dens Tilværelse, og vi vende os da først til Spørgsmaalet
om, hvem B e s t y r e l s e n af Stiftelsen tilkom. Frederik II.S
Fundats var i sine Bestemmelser om dette Punkt ikke saa
klar og tydelig, at Tvivl jo kunde rejses, om det end er
aabenbart, at der tildeltes d e t t h e o l o g i s k e F a k u l t e t en
sær fremtrædende Plads i saa Henseende. Utvivlsomt er det
nemlig, at dette skulde have Ret til uafhængig at udnævne
Stiftelsens Alumner, men iøvrigt synes Meningen at have
været, at Fakultetet skulde dele Magten med K o n s i s t o r i u m
eller dettes nærmeste Repræsentanter, Universitetets Rektor
og det filosofiske Fakultets Dekanus, under Overtilsyn af
Rigshofmesteren og den kongelige Kansler, der efter hine
Myndigheders Indstilling skulde foredrage indtræffende van
skelige Tilfælde for Kongen. A t Forholdene virkelig skulde
opfattes saaledes, bestyrkes ogsaa ved tvende Kongebreve
af 1 574 og 159 3, der tilholdt Rektor, Dekanus og menige
Professorer at fore Tilsyn med Alumnernes Lærdom og
øvrige Forhold, ligesom det ogsaa i en lang Aarrække var
Reglen, at Regeringens Udfærdigelser om Kommunitetets
Anliggender stiledes til „de Højlærde (o: det theologiske