10
den betydeligste og rigeste af de Stiftelser, der efterhaanden
ere bievne oprettede til Bedste for trængende Studerende
ved Danmarks eneste Højskole.
Allerede Søndagen den
1ste Maj blev den nye- Stiftelse i Overværelse af Universi
tetslærerne og de første Alumner højtidelig i n d v i e t med
en latinsk Festtale af den berømte Theolog Njels Hem-
mingsen, og den 25de Ju li s. A. underskrev og beseglede
Kongen i Forening med Rigsraadet sit „ D o n a t i o n s b r e v
og F u n d a t s om K o mm u n i t e t s g o d s e t og T i e n d e n
s am t
1 0 0
S t u d e n t e r s S p i s n i n g a f de t s R e v e n u “ .
I dette Aktstykke erklærer Kongen, at han, „paa det udi
Fremtiden ikke skulde blive Brøst for lærde Mænd, som
kunde være Religionen og Riget tjenlige“ , har besluttet, at
han og hans Efterfølgere paa Thronen, „saafremt de ikke
ville imod dennem opvække Guds evige Hævn og Vrede“ ,
altid herefter skulle underholde 100 Studenter her ved
Universitetet. Til den Ende tilskjøder han Kommunitetet
139 Kronen tilhorende Bøndergaarde paa Sjelland og 14
paa Falster samt Kongetienden af 92 Sogne paa førstnævnte
.0,
der alt „skulde være frit som Adelens eget Arvegods“
og senere ved Matrikulen af 1088 blev skyldsat for omtrent
1080 Tdr. Hartkorn.
Forbilledet for den saaledes grundlagte Stiftelse —
sagde vi — er at søge i Middelalderens Kollegier, og
ligesom Kommunitetets mulige Overskud allerede i Fun
datsen selv var bestemt at skulle anvendes til „Klæder,
Bøger og anden Nødtørft“ for de fattigste blandt Alumnerne,
saaledes ses det, at Kong Frederik knap 5 Aar efter
allerede traf Forberedelser til, at der kunde tilvejebringes