110 / 302
103
»Vi skal synge, naar vi samles«, havde han jo
fra Milano skrevet til Marstrand og Roed i Rom.
Der var sket meget siden den Tid. Alle tre Venner
vare bievne gifte og det traf sig saa, at ogsaa Marstrands
og Roeds Ægtefæller vare musikalske og syngende,
Fru Marstrand spillede endog færdigt paa Klaver efter
Partiturer og sang meget smukt. De tre Familiers
Sammenkomster ordnede sig efter Rungs gamle Parole
og den her gjengivne Tegning af Marstrand er et In
teriør fra deres første Musiktid. Billedet skal stamme
fra
1848
, formodentlig før Krigen. Scenen er hos Roeds,
der boede i Mellembygningen i Stedet paa Kongens
Nytorv, hvor »Standard« har rejst sig. Rung leder,
spillende paa Klaveret, Sangen, og det var Tegneren øjen
synligt ikke om Portrætlighed at gjøre. Han vilde give
et humoristisk Billede af en ivrig Musik-Skolemestei.
Med Nodeblad i Haanden og andægtigt syngende, ikke
uden Følelse a f, at Arbejdet kræver den største Paa-
passelighed og Ævnernes Anspændelse, ses fire Damer
og Herrer placerede i Stuen: F ru Marstrand (Sopian)
og kgl. Skuespiller Schneider (Bas) foran, Fru Roed
(Alt) og Maleren Theodor Wegener (Tenor) bagved.
Denne Kvartet suppleredes af Marstrand selv (Bariton),
Roed (anden Tenor) og a f F ru Rung. Schneider havde
oprindelig stræbt efter at blive Operasanger, men slog
sig til Ro i Skuespillet. Den almindelig afholdte, musi
kalske Wegener, var allerede knyttet til Rung som
Medlem a f den skandinaviske Sangforening fra dens
tidligste Dage. Som frivillig deltog han i det føiste
Aars Felttog og ved hans Tilbagekomst fortsattes Sang
øvelserne med fornyet Kraft. I Vinteren
1849
50
ud-
l