112 / 302
1 0 5
en levende Sjæl i Kjøbenhavn nogensinde havde hørt
dem, ja man kunde trygt gaa ud fra, at de allerfleste
ikke anede noget om deres Tilværelse. Dem havde Sel
skabet paa Kongens Nytorv ganske for sig selv. Ikke
uden en glad Stoltliedsfølelse skrev Fru Roed i en lille
Notits, hun har efterladt sig om disse Sammenkomster:
»Madrigalerne bleve nu indviede!« Undertiden samledes
man hos Troels Lunds, og da Roeds i
1851
rejste til
Dresden blev Lunds Hjem i Dronningens Tværgade
— N°
278
, nu N°
9
— Asylet for Cæcilias Ivunst. Lo
kaliteten var fortræffelig: en stor og høj Sal, hvor
Sangen tog sig udmærket ud.
Imidlertid havde Rungs Forhold til Musikforeningen
udviklet sig for pludselig at finde sin Afslutning. F ra
Foraaret
1842
havde han været Repræsentant og der
opførtes af og til Kompositioner a f ham 1). I
1849
blev
der truffet en Ordning, hvorefter Repræsentanterne ikke,
som hidtil, skulde vælge alle syv Administratorer, men
kun tre og disse skulde da supplere sig ved at vælge
de øvrige fire. Gade, der valgtes som en al de tre,
foreslog Rung som en a f de lire og de bleve saaledes
Medadministratorer. Rung lod den skandinaviske Sang
forening medvirke i Saisonen
1849—50
bl. a. i Mendels-
solms Dobbeltkor til »Antigone« og lovede at kompo
nere et større Ensemblestykke for Solostemmer med
Orkester. Men dette Arbejde viste sig ikke og ved Sai-
x) 17. Febr. 1839: Jægersang af Fr. Paludan-M iiller for Solostemme,
Kor og O rkester. 6. Marts 1844: Vikingesang af Chr. W inther med
O rkester og Serenade ved Strandbredden for B ariton, Damekoi og
Orkester. 30. April 1845: Motetto »Peccantem me quotidie« for
Kor (a cappella). 21. Maj 1847: Nocturne for Soli og Orkester.