117 / 302
110
»enkelte Kirkekoncerter, ved hvilke blandt andet det
fortrinligste a f ovennævnte Musik vil komme til Ud
førelse« (§
2
)1). Kirkemusik og Kirkekoncerter havde
i over
60
Aar haft en stor Periode og udgjort en
væsentlig Bestanddel a f Koncerterne i det Hele taget;
det laa derfor ikke saa fjærnt at bygge en Institution
paa dem. Deres store Tid var dog nu omtrent forbi
og i Aftenrøden viste den gamle italienske Musik sig
som til Afsked. De i Fyrrerne endnu saa hyppige Pas
sions- eller Paaskekoncerter, der bleve givne snart a f en,
snart af en anden, gik fra
1851
væsentlig op i en ene
ste, der blev stabil, nemlig det kongelige Tlieaters
Korpersonales aarlige Passions- eller Paaskekoncert i
Frue Kirke.
Efter nogen Tids Forløb skulde »Cæcilia« tænke
paa at optræde, men den var for ung og svag til at
kunne undvære Støtte og Rung søgte denne hos den
skandinaviske Sangforening eller rettere det skandinavi
ske Selskab, thi det var i Reglen dette, der under sit
Navn gav Koncerterne ved sin Sangforening og førte
Regnskab over Indtægter og Udgifter osv.
Nu var
Selskabet imidlertid paa Hældingen og dens Protokol
stanser med
1851
, dog vidste man særlig ved Hjælp af
Koncerterne, der fortsattes som hidtil, at holde det
gaaende. Hvad Rung havde sat i Gang ved Kirke
koncerterne i
1848
, behøvede han nu blot at gjen-
tage med den Forskjel, at de latinske Sange omtrent
L) §§ 3 og 4 indeholde kun B estemm elser om Medlemmernes
Forpligtelse til at assistere, give Møde ved de ugentlige Sangøvelser,
anmelde Forfald og ved Udtrædelse at aflevere den m odtagne
Sangbog.