120 / 302
1 1 3
kom til at veje lige op mod de danske.
Saaledes
blev den skandinaviske Sangforening »Cæcilias« Vugge.
De to Foreninger sluttede sig sammen ved Kon
certen i Frue Kirke den
27
. April
1852
, men den
hed og var det skandinaviske Selskabs. Ingen skulde
ane, at en
ny
Forening, der havde en Fremtid for sig,
debuterede ved denne Lejlighed.
»Cæcilia« var til
hyllet under Anonymitetens Slør og nævnedes ikke
paa Plakaten, og dens
12—14
Medlemmer, der sang
ved Orgelet, medens de skandinaviske vare opstillede
paa den sædvanlige Musikplads over Orgelet, egnede
sig ved det ringe Antal just ikke til at gjøre Indtryk af
en Forening. Imidlertid var der noget ved Programmet,
der vel kunde bringe til at studse. Det lød saaledes:
1. Palestrina: Peccavimus cum patribus nostris.
2. W ey se: Reformationskantate.
3. Palestrina: Agnus Dei.
4. Palestrina: Super ilumina Babilonis.
5. Weyse: Ved Enkedronning Marie Sophie Frederikkes
Bisættelse (af H. P. Holst til Weyses Musik).
6. Palestrina: Kyrie eleison af Missa papæ Marcelli.
7. Weyse: Sørgekantate ved Frederik VFs Død.
Aldrig var lignende set: Palestrina og Weyse —
Weyse og Palestrina og intet andet. Dette talte højere
end Ord og Annoncer. Poetisk havde Rung sammen-
smæltet de to Foreninger i de to Komponister. Hvei
Forening havde sin, »Cæcilia« Palestrina, den anden
Weyse og de forbandtes ved Tanken: den italienske
Mester bydes velkommen al den danske.
Ungdommelig var Foreningen i Henseende til de
flestes Alder. Boalth fungerede i Kadetuniform. Da
8