121 / 302
114
Rung hævede Taktstokken til det første Nummer,
»Peccavimus«, bemærkedes det, at han var bleg og
Haanden zitrede. Det var jo uprøvede Kræfter, han
førte frem ; han gjorde det første Skridt ad en Bane,
han forlængst havde betegnet. Paa skandinavisk Side
skete et lille Uheld. Det rammede en paa Grund a f sin
ualmindelige Højde og Tyndhed velkjendt Solist, der
gik under Navnet Christian IV.s Spadserestok. Stem
men slog over med et Knald og strax hed det: »saa,
der knækkede Christian IV.s Spadserestok.«
Dette
oplivende Intermezzo fraregnet, forløb Koncerten til al
mindelig Tilfredshed. Den
14
. December samme Aar
gav skandinavisk Selskab atter en lignende Koncert
med »Cæcilia«, dog uden at indskrænke sig til de to
Komponister, og dermed ophørte denne Association.
Men idet »Cæcilia« forfod den Forening, som havde
støttet den, overtog den det Princip, som begge i
Fællesskab havde gjort gjældende: at lade dansk-kirke
lige Toner lyde sammen med de fremmede.
»Cæcilia« maatte endnu en Stund friste Livet som
den afhængige og svage, optraadte ved et Møde a f
Selskabet for Danmarks Kirkehistorie
11
. Janu a r
1853
mellem Taler og Foredrag (Høyen) og udførte
25
. Marts
s. A. (Langfredag) Palestrinas »Stabat mater« efter endt
Gudstjeneste i Trinitatis Kirke.
Endnu ved Koncert
13
. April
1853
var der Foredrag og Deklamation
(Oelilenschlægers Skovkirken og Christi Fødsel a f Aarets
Evangelium samt A. Munchs »Den forladte Kirke«);
helt selvstændig fremstod den ved sin Koncert i Slots
kirken den
28
. Marts
1854
og da viste den ogsaa ved