AmalienborgInteriører

III. HARSDORFFS PERIODE

Ved Kong Frederik V’s Død i 1766 var Adam Gottlob Moltkes Glanstid

udrunden. Dermed traadte ogsaa foreløbig hans Palæ paa Amalienborg ind i

Ubemærketheden. Som æstetisk Helhed syntes det perfekt, afsluttet; Eigtved

og Jardin, vore to største Interiørarkitekter i hint Aarhundrede, havde øvet

deres bedste Kunst indenfor Husets Mure og intet ladet uopdyrket. Disse to

lysende Talenter fik ogsaa Lov til at beholde det afgørende Ord; det er ube

stridt deres Værk, der har adlet Palæet og helt bestemt dets kunstneriske Hold

ning i det Indre. Og en naadig Eftertid har beskærmet det. Alligevel — det

lykkedes C. F. Harsdorff, vor Arkitekturs tredie store Mester i 1700-Tallet,

ogsaa at sætte sig et Minde, omend lidet iøjnefaldende, i det Moltke’ske Palæs

Interiører.

Grevinde Moltkes

Garderobe

i Stueetagen var, somvi saa, blevet indrettet

med stor Luxus. Maaske var netop denne Aarsag til Værelsets Omdannelse.

Jo rigere et Rokokointeriør var udstyret med Ornamentik des mere maatte det

synes kompromitteret i en Eftertid med andre Stilidealer. Saaledes somGarde

robegemakket nu fremtræder er det præget af Nyklassicismen, dog ikke af Jar

dins Retning (PI. 61—65). Det mest bemærkelsesværdige Træk i Dekoratio

nen er de malede Grottesker, der smykker Vægpanelernes Fyldinger. Særlig

indenfor de to Blændbuer, der flankerer Ovnnichen paa Bagvæggen, florerer

dette frodige Rankeværk i symmetrisk Væxt. Panelværket her er stærkt opdelt,

med en bred Fylding i Midten og smallere til Siderne. Vandret er hele Bue-

6 5