AmalienborgInteriører

underlig Evne til at forynge gamle Former ved at lade dem berøre Jorden og

ligesomvinde Væxt og Modenhed under en stærkere Sol. Naturalisten Jardin,

den fine Iagttager, har hindret Klassicisten af samme Navn i at miste Fodfæstet

i rene Stilimitationer. Han bjergede sin Sundhed for Livet i Italien ved at gran

ske Naturens Ting og ved at dyrke Antikens Levn, især de store plastiske

Detailler med en simpel og haandgribelig Fylde i sig.

Ogsaa den Del af Barokkens Skulptur, der synes at være forvandlet til orga

niske Formationer, saasom de romerske Fontæners Fauna og Flora i den vejr

slidte Brudsten inspirerede hamdybt og varigt.

Det forstaar vi maaske især, naar vi betragter de maleriske Fontæner og

Bassiner, som Jardin lod indbygge midt paa hver Buffet i Salen. Selve disse

Skænke er meget simple, men Dekorationen er rig og mærkelig. Over en hvid

Marmorkumme, dannet somen grovMuslingskal, hæver sig en gyldenVase paa

en Plinth af sortgrøn Marmorsten. Frodigt voxende Vegetation som i et Nym-

phæum skyder op omkring Monumentet — Siv, Dunhammere og rundbladede

Sumpplanter, alle gyldne—, og et skællet Dyr, halvt Delfin, halvt Gedde og et

Stykke af en Drage, sænker sig somVandspyer udover Kummen (PI. 56, 57).

Vasen foroven er — sompaavist af Krohn — direkte modelleret efter en Ra

dering af Billedhuggeren Jacques-Frangois Salv fra 1746, udført i Rom paa

den Tid, da han studerede her sammenmed sin Ven Jardin. Arkitektens Iscene

sættelse af Fontænen er som en Parafrase over Themaer i Billedhuggerens

Urne. Havmanden med de tvende Haler stemmer en vægtig Guirlande tilvejrs,

af samme Art som den, der er ophængt langs Plinthens Rand. Og omkring

Vasens Bug driver Delfiner deres Spil. Til Siderne er endelig opstillet

pu tto-

Figurer i Stumper af Sivkrat (PI. 58). — Disse dekorative Grupper paa

Buffet’erne, gjort af Sten, Gips og Træ, er originale Arbejder, Udslag af en

helt individuel Stilfølelse hos deres Autor. Vil man bruge en fin Benævnelse

af den, kanman tale om,,romantisk Præklassicisme“ . Selve Opgaven: en Fon

tæne — omend blot i en Spisesal — gjorde romerske Minder levende.

6 0