57 / 165
II. JARDINS PERIODE
Netop ved den Tid, da Interiørerne i Mokkes Palæ paa Amalienborg nær
mede sig deres Fuldendelse, optraadte en stor fransk Bygmester i Hovedstaden.
Nicolas-Henri Jardin komtil København i Januar 1755, indkaldt af dendanske
Regering for at give Tegninger til den paatænkte Frederikskirke i det nye
Kvarter. I de første Par Aar var Jardin travlt optaget af dette vældige Arbejde.
Det sidste af hans Projekter blev godkendt d. 26. Juli 1756, hvorefter Opførel
sen af Kirken blev sat i Gang. Da Arkitekten saaledes havde lagt første Etape
af sit vigtigste Arbejde bag sig, turde han gaa i Lag med andre, ogsaa private
Opgaver. Først efter Generalbygmester Lauritz de Thurahs Død 1759 blev han
som
In tendan t des Bâtiments
Leder af det kongelige Bygningsvæsen. Der var
Folk nok, der havde Bud efter den talentfulde og helt moderne franske Kunst
ner. AdamGottlob Moltke stod blandt demi første Række.
I Palæet paa Amalienborg savnedes en virkelig repræsentativ Spisesal.
Rummet (eller Rummene) stod beredt, men Udsmykningen manglede. Den
blev nu lagt i Jardins Haand. Franskmanden har formaaet at overbevise Moltke
om, at der her var givet hamMulighed for at præsentere en nymodens, mere
monumental Stil. Arbejdet blev grebet an i Foraaret 1757 og bragtes til Ende
samme Aar. Den Spisesal, somJardin skabte, blev et af de skønneste Interiører
i Danmark. Og et Monument i det attende Aarhundredes europæiske Stil
historie. Lykkeligvis er det bevaret medmegen Pietet.
5 5