Previous Page  338 / 978 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 338 / 978 Next Page
Page Background

1932.

258

Cirk. ang. Fattighjælp.

8 April, væsenet indlagte Patienter, uanset om denne Takst er langt

Nr. 67. højere end Selvbetalertaksten, og i Tilfælde af Tilbagebetaling

har denne højere Takst derfor maattet afkræves vedkommende

Herved bemærkes dog, at Indenrigsministeriet i Skri­

velse af 25. Februar 1892 til Københavns Magistrat har ud­

talt, at der ikke fra Ministeriets Side findes noget at erindre

imod, at Magistraten, hvor Omstændighederne taler derfor,

overfor private, der for Fattigvæsenets Regning har været

indlagt paa Hospitalerne eller St. Johannes Stiftelsens Syge-

afdeling, nedsætter de for vedkommende Anstalter i For­

holdet mellem Kommunerne approberede Refusionstakster

til den samme Takst, som til enhver Tid gælder for betalende

Patienter paa Fællesstuer.

Bortset fra de Undtagelser, der i Henhold hertil maatte

være gjort, er Forholdet formentlig normalt det, at der som

Fattighjælp opfores et Beløb, beregnet i Overensstemmelse

med den approberede Refusionstakst, der altsaa overstiger

den Betaling, som afkræves selvbetalende Patienter.

Denne Praksis støtter sig muligvis paa Bestemmelsen

i Fattiglovens § 48, Stk. 2, hvori det er fastsat, at den gæl­

dende Takst »uden Eftervisning af de enkelte Udgifter« kan

lægges til Grund for Erstatningskravet overfor andre Kom­

muner, ligesom man vel følt sig bundet af, at de enkelte

Reglementer taler om den Takst, der gælder for »Patienter,

der indlægges for Forsørgelsesvæsenets Regning«.

Socialministeriet maa imidlertid holde for, at hverken

den nævnte Lovbestemmelse eller paagældende Reglementer

gør den omhandlede Forstaaelse naturlig.

Hvad for det første Fattiglovens § 48, Stk. 2, angaar,

er det af hele Sammenhængen tydeligt, at den kun ved­

rører Refusionskrav mellem Kommunerne indbyrdes, hvilket

ikke behøver at berøre Spørgsmaalet om, hvor stor en Del

af Udgiften der bør opføres som Fattighjælp for Patienten,

selv eller dennes Forsørger. Og paa ganske samme Maade

forholder det sig med de nævnte Takstbestemmelser. En

Begrundelse for Berettigelsen af at opføre Refusionstaksten

kunde søges deri, at denne som Regel ligger nærmere ved