672
Cirk. ang. Arbejdsløshedskasser.
Sept.
ning, Anskaffelse a f Værktøj, Indløsning a f 'pantsatte Nød-
•
206.
vendighedsgenstande m. v.,
har ikke Virkning udover det Tids
punkt, da Hjælpen er ydet.
Er Understøttelsen ydet som
Huslejehjælp
for en bestemt
Termin, maa Virkningen i Almindelighed anses bortfaldet
med Udløbet af den paagældende Termin. Hvor det imidler
tid paa Grund af Hjælpens ringe Størrelse i Forhold til den
understøttedes andre Leveomkostninger vilde være aaben-
bart urimeligt at betragte Fattighjælpen som gældende for
den nævnte Termin, bør Afgørelsen træffes efter et Skøn over,
hvor længe en Understøttelse af samme Størrelse vilde være
tilstrækkelig til en væsentlig Del af Familiens Underhold.
Det offentliges Udbetaling af
Underholdsbidrag
vil i Al
mindelighed kun kunne betragtes som Fattighjælp for den
bidragspligtige paa den Dag, Udpantningen foretages, eller
det skønnes, at der ikke herved vil kunne faas Dækning for
Beløbet, eller endelig hvor Efterlysning forgæves er foretaget.
Dog betragtes den Alimentant, for hvem det offentlige til
Stadighed maa udrede Underholdsbidrag, være sig til Børn
i eller udenfor Ægteskab, og som enten viser udpræget Lige
gyldighed med Hensyn til Hjælpens Tilbagebetaling, eller
kun i uvæsentlig Grad i Forhold til Bidragspligtens Omfang
opfylder sin Tilbagebetalingspligt, som værende under ved
varende Forsørgelse, og han vil altsaa være udelukket fra Ar
bejdsløshedsunderstøttelse.
2
. Til Personer, der forsørges paa Anstalt, maa der ikke
ydes Understøttelse i Henhold til Loven.
3. Arbejdsløshedsunderstøttelse maa derhos ikke ydes
til Medlemmer, der oppebærer Invaliderente eller Aldersrente,
eller som paa Grund af nedsat Erhvervsevne af det offentlige
erholder udbetalt en Understøttelse, der i Omfang og Varighed
kan sidestilles med Invaliderente, jfr. saaledes Fattiglovens
§ 63, 2det—3die Stk. Arbejdsdirektøren kan dog tillade Und
tagelse fra denne Bestemmelse, naar særlige Omstændigheder
taler derfor.
b)
Den i den tidligere Arbej dsløshedslovs § 17, Stk. 4,
indeholdte Bestemmelse, hvorefter en Kommune kunde begære