119 / 579
1 1 0
Skattefrihed.
saadan Andel, som i Begyndelsen har været noget nn8e>
men siden efterhaanden er vokset til 2000 PortioO61’
det højeste“ . 12. Nov. s. Aar indgav de 32 Mænd en sær'
lig Supplik til Kongen, men forgæves. Kongen havde 1691
overdraget en Kommission at overveje, om det var muligt
at ophæve de 2000 Portioner, men dette havde ikke vist
sig gørligt1).
At Privilegierne lovede Borgerne fuldstændig Befrielse
for alle Statsskatter i Fredstid, derom er der ingen Tvivl.
Dette godkendtes ogsaa af Frederik III. Da der i Juli 1664
blev udskrevet en Prinsessestyr i Anledning af Prinsesse
Anna Sofies Giftermaal med Kurprinsen af Saksen, blev der
i Reskriptet til Kjøbenhavn udførlig gjort opmærksom paa,
at denne Skat var fælles for alle Kongens Undersaatter og
at den skulde udbetales i Terminer, at den kunde være
samtlige Undersaatter bedre og lideligere, og, hedder det
videre, „eftersom forskrevne vor kgl. Residensstad Kjøben
havn ellers naadigst er forskaanet for Kontributioner, kan
dens Indbyggere nu herudi desmere selv noksom underdauigst
eragte, at de til denne Fornødenhed ej videre end andre
vore kære, tro Undersaatter udi Almindelighed kunde exirae-
res“ . Skatten skulde betales i 4 Terminer, sidste Gang
1666 med
1/ 2
p. Ct. af Grundtaxten, og desuden skulde alle,
der opholdt sig her og brugte Handel, men ikke havde egne
Gaarde, give 20 Rdl. hver Termin og hver Ligger og Kom-
missionshandel efter Proportion.
Da Isen nu en Gang var brudt, gentages Undskyldnin
gerne hverken ved Paalægget af en ny Prinsessestyr 23.
Okt. 1667 i Anledning af Prinsesse Frederikke Amalies eller
ved de 2 andre Prinsessers Giftermaal. Skatter fulgte nu,
den ene efter den anden.
20. Feb. 1667 udskrev Kongen
en Fortifikationsskat, idet de Midler, der behøvedes til at
forbedre Befæstningen", ikke vilde kunne tilvejebringes uden
T) K. D. III, 770, 773, 774, 775; YII, 341.