194 / 579
Haandværkernes riuge Næring.
185
den statistiske Videnskabs Krav, ud af de noget mangelfulde
Data, fremgaar det, at Kjøbenhavn 1633 havde c. 25,000
Indbyggere, 1657 c. 29,000, 1669 c. 31,000, 1679 c. 42,000,
1689 c. 60,000 og 1699 62,000 Indbyggere1).
Denne store Tilvækst kan kun for en mindre Del hid
røre fra Indvandring af velstaaende og arbejdsomme Folk,
men der maa være indkommet en stor Del fattige, der ikke
har kunnet finde Føden i deres Hjemstavn; paa Landet i
Danmark var Tilstanden næsten overalt elendig.
Vel ind
vandrede ikke faa Personer fra Udlandet, baade Haandvær-
kere og Handlende, men efter de paalidelige Opgivelser,
vi har om Folk af fremmed Religionsbekendelse, der vil
blive meddelt senere, var disses Tal ikke saa stort, at det
kunde fremkalde nogen meget følelig Tilvækst. Indvandrin
gen af fremmede Lutheranere kan derimod ikke kontrolleres.
Garnisonens Familier ydede sikkert mange Procent af den
fattige Befolkning, der ikke havde andet at leve af end
Sraaahandel og tilfældig Fortjeneste. Selv om vi havde haft
Borgerskabslister for mere end 1684 og 1689— 95, der ikke
viser større Tal end for det første Aar 209 og for de sidste
7 et Gennemsnit af 200 ny Borgere om Aaret, vilde vi dog
vistnok ikke finde Tallet større i de andre Aar, ti alt tyder
hen paa, at det er de næringsløse, der gav Indbyggertallet
den største Tilvækst.
Der indtraf da det Særsyn, at medens Indbyggertallet
tog til, faldt Prisen paa Huse, hvorom Magistraten 1695
mnatte give Erklæring. Den fattige Befolkning levede nem
lig paa Gader og Stræder og i usle Huller, og da Haand-
værkstandens Kaar var trykkende, bode denne ogsaa saa
tarveligt som muligt; den kunde nemlig ikke finde Frem
vækst i Næringen ved det tiltagende Proletariat og maatte
derfor indskrænke sig, og Købmandsstanden vilde have ført
en elendig Tilværelse, hvis den ostindiske Handel ikke havde
l )
Hist. Tidskr. 5. R. III, 487 flg.