Orgelbyggere. Parykmagere. Skærslibere.
183
13. Nov. 1683 fik Johan Petersen og Peter Petersen
Botzen Privilegium som O r g e l b y g g e r e , og udvirkede 1692
et Forbud imod, at andre end de byggede eller reparerede
de Orgelværker, der brugtes i Kirkerne, eller nogen Slags
Instrumenter, der dirigeredes med Klaver1).
Den første af
disse 2 Brødre var Organist ved S. Peders Kirke og for
færdigede ogsaa andre musikalske Indstrumenter2).
En F i o l m a g e r Kristian Jørgensen tog Borgerskab 1691.
De ny Moder fremkaldte Nedsættelse af en Mængde
Haandværkere, der ikke havde været kendt fø r , f. Ex.
Parykmagere.
I Aaret 1690, der er det første, da P a r y k m a g e r e
forekommer i Raadstueprotokollerne, blev der kun taget
Borgerskab af 1, og det i Slutningen af Aaret, men i de
følgende 5 Aar nedsatte 18 sig i Kjøbenhavn. Navne som
Hierome Gerard, Jean Meusnier, Pierre la Roche, Elie Papus
de la Yerdausie, Etienne de l’ Arpan (Larpent?), Esaie de
Meunie, Henry Gonzal, Claude Maupin, Pierre Sevin vidner
tilstrækkelig om, hvorfra Kunsten stammer. Det store Tal
af Parykmagere viser, hvad man ogsaa ellers véd, at Paryk
ken først ved den Tid blev en uundværlig Beklædningsgen
stand for alle andre end den laveste Almue.
Skær s l i b e r e var altid franske.
1660 fik Jakob Gil
bert og Klavs Bisson kgl. Privilegium3) , og det ses af
Borgerskabslisterne ogsaa for senere Aar, at de fleste var
x) K. D. V II, 403— 04. 2) Se Kbnh. paa Holbergs Tid S. 201.
1687 klager han til Rentekamret over sine Skatter og siger
i sin Ansøgning: „Jeg har mange smaa Børn og liden Ind
komst, har paataget mig et stort og rart Orgelværk at gøre
for Vor Frue Kirke, hvorved jeg aleneste søger Guds og
Landsens Æ re og min liden Profit, og frygter efter den Ak
kord, jeg har indgaaet, ej at blive uden Skade. Jeg formoder
allerydmygeligst, at saasom jeg er en dansk Mand, som saa-
ledes har lagt mig efter Orgelbyggerkunsten, at jeg ikke vil
give nogen Fremmed efter og her dog i Rigerne lidet falder
derved at fortjene1' osv. 3) K. D. III, 505.