188 / 579
Brændevinsbrændere.
179
blev krævede for Penge, gik de til andre Bryggere, og de
borgede igen til andre, hvorved alle ruineredes. Efter Om
gangens Ophævelse var Bryggerne komne i saa slet Tilstand,
at nogle var undvegne fra Byen og en stor Del sad i
Armod; nogle af dem kunde ikke læse og skrive, bryggede
hen i Fleng og saa ikke deres egen Ødelæggelse.
Ogsaa
her klagedes over, at der solgtes fra Kongens Bryghus til
Folk i Byen og over Afskaffelsen af Hestemøllerne, hvilket
var meget trykkende paa Grund af den lange Kørsel til og
fra Mølle og den megen Tidsspilde med Bryggerfolkenes
Udeblivelse, undertiden i 2— 3 Dage, hvorfor man søgte om,
at Lavet maatte overtage Bryghuset eller at dette alene
blev brugt til Kongens egen Tjeneste, at Bryggerne fik deres
Hestemøller igen eller at der idetmindste forordnedes saa
mange saadanne paa belejlige Steder, som var nødvendige;
at ingen maatte brygge mere end 18 Tdr. Malt om Ugen og
at der var eu bestemt ensartet Overenskomst med Øltapperne
uden Foræring, Tilgift og Villighed og med kontant Betaling.
Om B r æ n d e v i n s b r æ n d e r n e udsiger Magistraten i en
Skrivelse af 13. Okt. 1698, at deres Tal var 245. Grunden
til deres Tiltagen var den høje Pris, som der en Tid var
paa det franske Brændevin, idet en stor Del fattige Folk og
andre derfor vænnede sig til det danske, hvilket maatte anses
for en Fordel, idet Pengene nu ikke gik til Frankrig. „Øl
tapperi og Brændevinsbrænderi er nu fast det eneste Middel,
som fattige Folk har at gribe til, naar de vil nedsætte sig
og anfange Husholdning, hvilket foraarsager en desto større
Mængde Folk, hvorved de maadelige og smaa Huse og
Kældere bliver bebode. At de har taget til, er ikke skade
ligt, ti naar Landene igen bliver velsignede med god Vækst
af Rug, er det bekendt, at den sælandske og laalandske Rug
falder ringere end jydsk og fremmed, og saa længe bedre
Rug er at faa for billig Pris, bliver sælandsk og laalandsk
Rug liggende, hvorfor Brændevinsbrænderne i frugtbarere
12
*