![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0183.jpg)
Hestemøller. Teglværk.
175
Eneret i 20 Aar paa „en nylig opfunden Invention at gøre
fersk og sødt Vand udi stor Mængde af salt Havvand, saa
vel som og af salt Havvand at gøre Lage, hvoraf hvidt Salt
kan koges“ , dog paa den Betingelse, at samme Opfindelse
indeii et Aar blev bragt til den Fuldkommenhed, hvormed
den praktiseredes i Holland.
Det er ikke bekendt, om
Hr. Botzen, der var en dygtig Instrumentmager, satte sin
Formue til paa dette Værk1).
1690 blev Hestemøllerne forbudte, fordi der foregik
Underslæb med Afgiften.
For at bøde paa Savnet heraf
anlagde selve Konsumtionsdirektøren Edvard Kruse 6 He s t e -
møller paa nuv. S. Anne Plads (se S. 41) og fik Privilegier
derpaa 1690 for 16 Aar, men efter den Tid skulde de hjem
falde til Kongen. De 35 Personer, der behøvedes til Driften,
skulde være fri for alle personelle Skatter og anden Tynge
og Besvær, og af de 60 Heste og 6 Køer, der holdtes her,
skulde der ikke betales Kvægskat, ligesom hele Pladsen i de
16 Aar var fri for alle Skatter og Paalæg. I samme Tid
skulde det ogsaa være forbudt at oprette nogen Heste- eller
Vandmølle i Kjøbenhavn eller Kristianshavn. Det blev for
budt at male Malt og Rug til Skraa andre Steder end her,
hvorfor alle andre Hestemøller end Kongens paa Bryghuset
skulde afskaffes; paa denne sidste maatte der dog ikke males
uden Kruses Tilladelse; der var endnu 3 andre Hestemøller,
der ikke blev nedlagte, men skulde staa under Kruses Laas,
for kun at bruges i Nødsfald, hvorom han maatte akkordere
med deres Ejere.
2. Dec. 1691 opkom der Ildløs i de ny Møller, og de
2 brændte, men de øvrige og Huset blev reddede2).
Stadens T e g l v æ r k , der laa i Blaagaardskvarteret paa
Nørrebro, kom ikke i Brug efter Belejringen, da Kristoffer
Gabel straks efter denne fik Fæstebrev af Magistraten paa
') K. D. VI, 605— 06; V II, 414— 15.
*) K. D. V II, 2 9 6 -9 8 .
Nyt hist. Tidskr. II, 247.