186 / 579
Bryggere.
177
Bryhan, Momrae, Hamborger Rommeldies og blegt 01; især
af Bryhan (udtales Brejhan) blev meget brygget her.
Da
sidstnævnte Bryggere imidlertid ikke deltog i Omgangen,
kunde de tiltage sig særlige Fordele, hvilket gav Anledning
til megen Strid og til, at Kongen klagede over Bryggernes
„mangfoldige Supplikationer og fast daglige Overløb".1)
Eu Mand, der en Tid nød nogen Tillid paa Grund af
sine Forslag til Industriens Ophjælpning, var A n d e r s
Werner paa Kristianshavn, der 1660 havde faaet Eneret
paa at brygge en ny Slags 01, „som han forhaaber saa vel
smagende og behagelig at vorde, som neppelig her i Riget
tilforn skal være brygget“ .
1669 indgav han et Forslag
om Oprettelse af Manufakturværker i Kjøbenhavn og Frede
ricia uden nogen Bekostning for Kongen og fik Bevilling til
at indsætte og forordne saa mange Personer i samme Brug
og Næring, som ansaas tjenlige og nødvendige; for sin Ulej
lighed maatte han nyde den Kendelse, som disse selv villig
vilde udgive.
Aaret efter opsatte han Forslag til Privilegier for Bryg
gere, Brændevinsbrændere, Eddikebryggere og Mjødblandere,
uden at dette dog synes at have fremkaldt noget andet Re
sultat end en ivrig Protest fra Bryggerlavet3).
Stadige Klager fremkaldtes ved de særlige Friheder,
som Kongens Bryghus besad uden at bære de samme Byrder
som de andre Bryggere, ligesom Afskaffelsen af Hestemøllerne,
af hvilke mange Bryggere hver havde sin, meget forringede
deres Kaar. I en Betænkning fra de 32 Mænd af 1680
hedder det: „Befalingen om Hestemøllers Afskaffelse i alle
Bryggergaarde gør de fleste mistrøstige til at gøre og give
det, som de til Dags i Belejrings-, Krigs- og Fejdetider, ja
udi lldsvaade gjort og givet har, da dette Lav i Krigen
kom Flaaden til Hjælp, hvilket vilde have været umuligt i
:) K. D. VII,
257.
2) K. D. III,
508;
VI,
490, 527.
Et For
slag af ham om Ophjælpning af Handelen
1674
er omtalt
S. 124.
3) Findes i Raadstuearkivet.
12