182 / 579
Farveri.
178
til, at de 2 Rens’ er, der vel var Fader og Søn, har været
knyttede til den ældre Farverfamilie Piper, ti 1676 søgte
Nikolaj Rens, Antoni Rens og Frederik Piper Kristian V
om Stadfæstelse paa Frederik lIFs Bevilling for deres Far
veri; de klagede over, at der fra Udlandet kom mange, der
trængte sig ind i deres Næring, og det Folk, der ingen
Tynge gjorde.
28. April 1676 fik de derfor Eneret som
Farvere i Kjøbenhavn, Kristianshavn og Kjøbenhavns Amt1).
Formodenlig er Farveriet flyttet til Magstræde, for at der
kunde haves Afløb til Stranden.
Næring som kgl. privi
legeret Farver var fordelagtig i den T id, da Husfliden
blomstrede og Folk selv forfærdigede deres Klædnings-
stoffer.
Børnehuset havde dog sit særegne Farveri til eget Brug
og 1680 fik en Udlænding Frederik Boye Privilegium paa
Farveri i Forbindelse med hans Væveri, men det ses ikke,
om han maaske kun maatte farve sine egne Varer.
1682
fik Kaspar Mathias Thurman Privilegium som Farver og
1696 nævnes Farveren Peder Thomesen paa Kristianshavn2).
1690 tog den reformerte Filip Wilchen Borgerskab som
Farver.
I et Digt af Henrik Gerner, hvori der beskrives Kjøben
havns Fremgang 1686 — 91 og først omtales Klæde- og Silke
manufakturerne, hedder det:
„For nogle faa Aars Tid man maatte Holland slette
for Sæbesyderi, hvormed man skulde tvætte
et skidet Klædebon, men nu i Kjøbenhavn
man gør det vel saa godt til en og hver Mands Gavn.
Yi Olimølle har, ti Sæben selver koger,
vi har og bedre Køb, ti borte er al Aager,
her ser man, hvad det er at vide Kunsten ret,
det giver dog Profit, og ej for højt er sæt.
*) Reskr. 28. April 1676 og Indlæg dertil.
5) K. D. VI, 742;'
VII. 15, 474.