185 / 579
176
Brygger0.
hele Strækningen mellem nuv. Nørrebrogade og Ladegaards-
aaen. Sten til Byens Forbrug kunde faas fra de
2
Tegl
værker i Ny Hollænderby eller fra Arent Berntsens i Brøns
høj ; maaske bestod endnu et hollandsk Teglværk ved Skovs
hoved, der var oprettet 1650 1). De bedre Mursten blev dog
forskrevne andensteds fra; flensborgske Sten fra Sundeved
kendtes sikkert ogsaa fra denne Tid, men især forskrev man
dem fra Holland; navnlig efter den store Ildebrand 1685
kom mange Ladninger med hollandske Mopper, ligeledes
naar større Bygninger blev opførte, hvilket viser, hvor ringe
de danske Sten maa have været.
1689 ansøgte Erik
Lavridsen Dyrup om en Plads udenfor Nørreport, hvor han
kunde brænde Sten til Kristianshavns Kirke, men det blev
ikke bevilget, da Magistraten paaviste, hvor farlig en Teglovn
saa nær ved Staden vilde være med sine tykke Mure og
Grave, hvis der paakom et fjendtligt Angreb, ligesom det
kunde befrygtes, at alt Ved og Tørv, der førtes til Byen,
vilde blive opkøbt til Teglværket, hvis Plads var nær ved
Landevejen 2).
De mest velhavende Næringsdrivende var Br y g g e r n e , der
26. Marts 1687 fik deres Lavsartikler forøgede, ved hvilken
Lejlighed 128 Gaarde godkendtes for dygtige Bryggergaarde,
medens 12 blev nedlagte. De kunde ikke brygge hver Dag,
men kun efter en viss Omgang, hvilken dog blev ophævet
1690 til stor Skade for Næringen, men igen indført 1723.
A f brunt 01, der var det, der i Almindelighed bryggedes,
var der 3 Slags af forskellig Godhed, men der bryggedes
ogsaa 01 efter udenlandsk Maner, saasom Momme, Bryhan,
Hvidtøl og deslige, men ogsaa disse Sorter maatte kun
brygges i privilegerede Gaarde og ligesom det danske 01
under Tilsyn. Til at brygge det fremmede 01 skulde der
dog haves kgl. Bevilling; saadanne udstædtes baade paa
*) Pers. Tidskr. 2 R. II, 262— 63.
2) K. D. V II, 292 med
Indlæg.