183 / 579
1 74
Stivelseværk. Limsyderi. Saltværk.
Her er og Stivelsværk, her Limværk er paa Gænge,
her er Glaspusteri, dog det har vært her længe,
det ej saa nødigt er, af Sølv det bedre Grad
end af det skøre Glas man drikker Skaalen ud.
Salpetersyderi er ogsaa her indrettet,
Jærnværk ved Helsingør man bringer paa Tapetet.
Man finder herlig Erts, man smeder straks derhos
adskillig Vaaben, som fortjener Lov og Ros.
I vore Fædres Tid vi Lybæk og besøgte
om deres Corduan, men ej vort Gods forøgte,
nu er det her i Brug og meget andet mer“ .
Med Hensyn til S t i v e l s e v æ r k e t fik Henrik Eggerts
20. Maj 1663 Eneret i Danmark og Norge paa 20 Aar paa et
Amdam- eller Stivelseværk1). Hvad L i m s y d er i e t angaar,
nævnes det nuværende Solitude paa Nørrebro 1694 som Lim
syderens Plads, der da var forundt Thomas Bjerring; paa
Østerbro ved Stranden nævnes 1682 en Plads, som tilhørte
Mogens Zakariasen og hvor der stod et denne tilhørende
Limsyderi. Ved Siden havde han et Stivelseværk3). Mogeus
Zakariasens Plads var det nuv. Rosenvænge, tidligere kaldet
Rosenengen, men hans Værker bestod næppe ret længe, ti
Grunden blev solgt 1688 og kom 1689 i Biskop Baggers
Besiddelse.
4.
Feb. 1673 fik Myntmester Gotfred Kriiger Bevilli
paa at gøre Salt af Salt og maatte til Deltagere i dette
S a l t v æ r k tage saa mange af Kjøbenhavns Indbyggere, som
ham lystede, men maatte ikke overdrage nogen Del deri til
nogen Udlænding.
Paa Udførsel fik han Toldfrihed, men
forat Saltet ikke skulde udgives for Lyneborg Salt, blev
det forbudt at pakke det i lignende Fustager som dette.
Dette Saltværk blev dog aldrig indrettet. 20 Aar efter
fik Organisten ved S. Peders Kirke, Johan Petersen Botzen,
*) K. D. III, 583— 84.
2) K.
I).
I, 782; III, 806, 814.