187 / 579
178
Øltappere.
saadan II at tilvejebringe, hvis de ikke selv ha^de haft
Hestemøller“ .
A f Vigtighed for Bryggerne var Ø l t a p p e r n e , der ofte
endnu kaldtes Kroersker, som om det var Kvinder, medens
man i denne Tid dog kun træffer ganske faa Kvinder i deune
Næring. 1695 klagede Bryggerne over, at deres Tal var for
stort og over den store Kredit, de vilde have. Denne Klasse
beskrives saaledes i en Skrivelse fra Magistraten af 7. Marts:
„Øltappere er en almindelig Næring, som alle Slags unge
Folk, som kommer i Ægteskab sammen og intet andet har
lært og intet andet véd, gærne antager, og er en Næring
bekvem for fattige, eftersom de den uden Bekostning og
stort Forlag kan anfange, og omendskønt de er saa fattige,
at de ikke kan betale en Td. 01, saa kan de dog komme
dertil, naar de kun kan skaffe Kredit for den første Tid,
ved hvilken Næring somme er komne frem og somme er
gaaede tilbage, alt efter Folkenes Humør, Arbejde og For
stand. Det er Folk, som mest formeres af Tjenestefolk, som
Kuske, Lakajer, Bryggersvende, Gaardskarle, Arbejdskarle,
Koffardibaadsmænd og adskillige Haandværkssvende, ja Mestere,
Maltgørere, Brændevinsbrændere og andre Handelsfolk, naar
deres Næring slaar dem fejl. I dette Tal kommer ogsaa des
værre Soldater, Tøjhusfolk og Kongens Baadsfolk, ikke til
ringe Præjudice, hvilke Kroersker bor overalt udi alle
Gader og Stræder, i Lejehuse og Kældere. Bestemtes et vist
Tal, vilde mange gribe Bettelstaven eller flytte af Staden eller
af Riget, hvorved mange Huse og Kældere blev ledige“ .
I en anden Skrivelse fra 1695 giver Magistraten Oplys
ning om Bryggerlavets slette Tilstand. Naar Brygningen var
sket, maatte Øllet borges til Øltappere og Kroholdere, hvor
ved man led stor Bedrag og Skade. Disses Fortjeneste var
hver tiende eller hver tyvende Tønde og hver Tønde 1 til
2 1/2
Mrk. billigere end ellers, desuden maatte Bryggerne give
dem Foræringer, laane dem Heste og Yogn, men naar de