193 / 579
1 84
Urmagere.
Franskmænd, hvorfor Falsters Udtryk: „Tysk og Fransk,
det kan jo hver Skærslip og Soldemager“ , ikke skal betegne,
at selv simple Folk i Danmark forstod fremmede Sprog, men
at det ikke var saa stor en Ære at kunne tale Tysk og
Fransk, da denne Ære deltes med selv ringe Personer.
En Filegranarbejder tog Borgerskab 18. Dec. 1691.
Som Guldtrækkere tog Oktavius Holleman Borgerskab 20.
Okt. 1690, Kristian Andreasen 13. Marts 1693.
Det danske Pottemageri var næppe i Kurs, man søgte
hollandske Varer; saaledes blev der i Dec. 1693 taget Bor
gerskab af Hein Petersen Decher og Jan van Meurs.
U r m a g e r e eller smaa Sejennagere var ogsaa frem
mede; saaledes toges Borgerskab 1690 af Nikolaj Danielsen
Wegener, 1691 af Poul Ludvig Steenfoigt, 1692 af Peter
Leenhart og 1695 af Johan Merche; 1691 af Sejermager
Jørgen Smidt og 1692 af stor Sejermager Hans Jørgen Son-
tag, der var født i Elsas. Store Sejermagere var dem, der
forfærdigede de store Stueure.
Ikke alene Udlændinge, men ogsaa andre gjorde dog i
disse Tider Indpas i Borgernes Næring.
1695 skriver Magistraten: „De fremmede og réformerede
Soldater, Tøjhusfolk og kgl. Baadsfolk, hvoraf en stor Del
er Ilaandværksfolk, betager Borgerskabet deres Næring og
gør den saa knap, at det er kommet dertil, at mange Haand-
værksmænd, som er Borgere, ej er gode for selv alene at
leje, end sige eje et Hus, men findes vel 2, ja vel 3 Slags
Haandværkere boende udi et Hus, ja vel ogsaa to af et
Haandværk bor hos hinanden, saa og vel findes, at den ene
Mester maa arbejde hos den anden for Svend for at kunne
erhverve noget til sin Hustrus og Børns Underholdning**.
De mange Klager over Tilbagegang, som foran er anførte,
var sikkert begrundede, men man maa undre sig over, at
Byens Folketal samtidig var i en saa stærk Tilvækst, at det
blev fordoblet i 30 Aar. Ifølge de Beregninger, som Hr.
Kontorchef M. Rubin har foretaget, med Iagttagelse af alle