256 / 579
Slagsmaal mellem Soldater og Matroser.
247
Kamp, at Officerer ikke kunde hindre, at 16— 17 Mand
blev haardt eller dødelig saarede. Dagen efter begyndte en
lignende Gadekamp, saa at Kongen blev nødt til at lade
Trommen gaa og under Livsstraf forbyde saadanne Stridig
heder, medens Officererne fik skarpt Tilhold om at holde deres
Undergivne i A ve1).
St. Hans Aften 1690 havde Nyboders Folk oprejst en
Majstang i Nyboder for at højtideligholde Aftenen med Dans
og anden Fornøjelse.
En Soldat, der var tilstede blandt
Tilskuerne, snappede noget fra en Pige, hvorpaa Matroserne
for løs paa ham, og da flere Soldater tog deres Kammerats
Parti, opstod et gruligt Slagsmaal, i hvilket efterhaanden
alle Nyboders Folk og en stor Mængde Soldater blev ind
viklede. Matroserne greb deres .Økser, Knive og Stænger,
Kvinderne steg op paa Lofterne og kastede med Sten, Sol
daterne brugte Bajonetter og Sabler, ja, nogle fyrede med
deres Musketter. Forbitrelsen var saa stor paa begge Sider,
at Officerernes Mellemkomst intet hjalp, ja, en Matros af
huggede en Fændriks Arm og en Løjtnant blev dødelig saa-
ret. Denne Kamp varede hele Natten og næste Dag; lige
eaa snart en Soldat og en Matros mødtes paa Gaden, f6r
de løs paa hinanden, ja, Matroserne stormede Yagten ved
Østerport, hvis Mandskab maatte trække sig tilbage. Næste
Nat patrouillerede en Del af Hestgarden.
Denne Kamp var Følgen af længre Tids Gæring, ti
allerede før disse urolige Midsommersdage havde Kongen
den 17. Juni tilskrevet Magistraten, „hvorledes Tid efter
anden adskillige Klammerier og Slagsmaal mellem Holmens
Folk, Landmilitsen og Borgerskabet skal forefalde, hvilket
vores Arbejde og Tjeneste meget skal hindre, idet at de,
som sig saaledes have forset, en Tid lang i Arrest maa
hensidde“ ; der skulde derfor nedsættes en Domstol, som en
viss Dag om Ugen uden videre Varsel skulde tage Parterne
») D. Saml. 2. R. V, 161—62.