![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0257.jpg)
Tiggere.
249
hos de uden Vesterport og Nørreport boende til 190 af
Livgarden til Hest, hvoraf de 20 mere blev tillagte efter
Oberstens Begæring, og blev enhver Indbygger sit visse Tal
tildelt” . Der var nemlig Tale om at forflytte Livgarden fra
Møn til Kjøbenhavn, og det paatænktes at udlægge hele
nuværende Frederiksberg Sogn til Græsning for denne. Det
hedder sig derfor, at der var stor Glæde over, at Garden
skulde forblive paa Møen1), hvortil Grunden var den, at
der ikke længer var Staldrum tilovers i Kjøbenhavn, da
Byen nu havde flere Hyrekuske end tidligere, tnen imidlertid
foregik Flytningen til Kjøbenhavn 1697, efterat der var
bygget Stalde paa Slotsholmen, der hvor nu Thorvaldsens
Museum findes2).
Vi hører i den Tid, der her omhandles, jævnlig Klager
over T ig g e r e . I et Kongebrev af 14. April 1665 tales
saaledes om, at „Mængden af adskillige Slags Betlere daglig
tiltager1. Den 10. Nov. 1679 skrev Magistraten til alle Lav,
at „den Anstalt er gjort, at Fattige og Betlere, som sig lier
udi Staden lader finde og her agter at blive, ej herefter som
hidtil maa sig paa Gader og for Dørene lade finde, Folk at
overtrygle, men en Del i Børnehuset, en Del i Silkehuset og
en Del udi Pesthuset efter enhvers Førlighed og Lejlighed
fordeles, deres Almisse der at fornemme og annamme'1. For
at de nu ikke paa disse Steder skulde lide Nød af Kulde
og Frost af Mangel paa Sengeklæder, skulde Oldermændene
opfordre Lavsbrødrene til at levere gamle Sengeklæder, Tæp
per og Lagen, „paa det dette gode Værk, som nu er be
gyndt, ej formedelst Mangel af saadanne begærede Klæder
skulde ophæves og til intet blive113).
Et frygteligt Proletariat kom, som omtalt, ind i Staden
uied Indkvarteringen, idet Soldaterne, der knap selv havde
det tørre Brød, for en stor Del var gifte. I et Kongebrev
x) D. Saml. 2. R. V, 349.
2) Jfr. C. C. v. Krogh, Den^kgl.
Livgarde til Hest 1886 S. 237, 240. 3) Raadstuearkivet.